Følger landsretten
DFDS Roland Munch og Palle Damkjær indgår forlig
Den 1. marts 2005 rejste vognmand Palle Damkjær, Taulov, et erstatningskrav på kr. 1,8 mio. kr. mod DFDS Roland Munch for misligholdelse af en treårig kørselskontrakt indgået 18. februar 2003.
Sagen kørte ved Vestre Landsret, men lige op til sommerferien fremkom landsretten med en begrundet tilkendegivelse om sagens udfald. Parterne indgik herefter forlig i overensstemmelse med landsrettens tilkendegivelse, og det blev pålagt DFDS Roland Munch at betale Palle Damkjær en erstatning på kroner 292.885,17 – eller svarende til sagsøgtes indtjening i en tremåneders opsigelsesperiode - med tillæg af renter fra 1. marts 2005.2. juni i år indbetalte DFDS Roland Munchs advokat i alt kroner 327.090,90 til fuld og endelig afgørelse af erstatningskravet fra Palle Damkjær.
-----