23948sdkhjf

Svar fra Rigspolitiet

Der er nu endelig kommet svar på spørgsmålet om. hvem der har arbejdsgiveransvaret for offentligt ansatte chauffører.

Der er nu endelig kommet svar på spørgsmålet om. hvem der har arbejdsgiveransvaret for offentligt ansatte chauffører.



Efter knap et år er der kommet et svar fra Rigspolitiets Færdselsafdeling på det spørgsmål om hvem, der har arbejdsgiveransvaret for en offentlig ansat chauffør, som redaktionen på www.e-nyt.com fremsendte til Rigspolitiet 8. september 2005

Af det omfattende svar fremgår, at køretøjer, der anvendes af kommunen til egen kørsel, som ikke konkurrerer med erhvervstransportvirksomheder, er undtaget fra køre- og hviletidsbestemmelserne.

Men er der tale om kommunal kørsel, som er omfattet af reglerne om køre- og hviletid, følger det af § 13 i samme bekendtgørelse, at juridiske personer kan straffes for overtrædelse af reglerne. Det bemærkes, at strafsansvaret i køre- og hviletidssager er objektivt, jf. køre- og hviletidsbekendtgørelsens § 12, hvilket vil sige, at den virksomhed, i hvis interesse kørslen, udføres pålægges ansvar som arbejdsgiver, selvom virksomheden ikke direkte er skyld i f.eks. en ansats overtrædelse af køre- og

hviletidsbestemmelserne.

Ifølge straffelovens § 26, stk. 1, omfatter bestemmelser om strafansvar for selskaber m.v., medmindre andet er bestemt, enhver juridisk person, herunder kommuner og statslige myndigheder.

Ifølge samme lovs § 27, stk. 2, kan kommuner og statslige myndigheder alene straffes i anledning af overtrædelser, der begås ved udøvelse af virksomhed, der svarer til eller kan sidestilles med virksomhed udøvet af private. Offentlige myndigheder kan således alene ifalde strafansvar efter reglerne i straffeloven om strafansvar for juridiske personer, herunder § 26 og § 27, i det omfang, myndigheden optræder på en måde, der kan sammenlignes med virksomhed, der udøves af en privatperson eller af et selskab, det vil sige i egenskab af driftsherre.

Spørgsmålet om bl.a. kommuner og statslige myndigheders ansvar er beskrevet i f.eks. Rigsadvokatens Meddelelse nr. 5/1999, som kan findes på www.rigsadvokaten.dk.

En kommune vil på denne baggrund efter Rigspolitiets opfattelse kunne straffes efter § 13 i ovennævnte bekendtgørelse om køre- og hviletid.

Det vil være kommunen som sådan, der kan gøres ansvarlig.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079