Mange indvendinger mod udkast til loven om miljøzoner i høringssvar til Miljøstyrelsen

Det har været let for arbejdsgiver- og erhvervsorganisationen HTS-A, der repræsenterer over 6000 virksomheder inden for handel, transport og service, at finde kritikpunkter i regeringens lovforslag om miljøzoner. Listen over urimelige, uigennemtænkte og uheldige konsekvenser er alenlang.

HTS-A understreger indledningsvis, at medlemsvirksomhederne gerne vil hjælpe med at forbedre luftkvaliteten i storbyerne. Men transportbranchens grænseoverskridende karakter, gør at etablering af miljøzoner med krav om partikelfiltre bør ske på basis af fælles EU-regler - ikke et kludetæppe af nationale eller lokale regelsæt, der reelt vil virke som en teknisk handelshindring.

Transportbranchen er allerede i fuld gang med at nedbringe luftforureningen fra lastbiler, med indførelsen af Euro4 og Euro5 motorer, der skærer 80 procent af den partikelforurening, som miljøzonerne skal bekæmpe. Derfor mener HTS-A, at miljøzonerne i løbet af få år bliver overflødige.

Bizart nok erkender regerings lovforslag indirekte, at det er tilfældet. Det fremgår af lovforslagets §15, at ophævelse af en miljøzone, kræver tilladelse fra miljøministeren. I lovens bemærkninger begrundes regelen, med hensynet til de udgifter, som etableringen har medført ikke er spildt.

Det vil med andre ord være politisk uacceptabelt, at have tvunget virksomhederne til at investere millionbeløb i renere udstødning, for så uden videre at nedlægge miljøzonerne, fordi den tekniske udvikling har overhalet lovgivningen.

HTS-A påpeger også, at grundlaget for lovforslaget er behæftet med mangler. Eksempelvis skønner Miljøstyrelsen kun, at omkring 14.000 køretøjer vil blive ramt af kravet om partikelfiltre. Det mener HTS-A er alt for lavt sat.

HTS-A mener også, at embedsmændene er alt for optimistiske, når de anslår regningen til transportbranchen til 630 mio. kroner det første år og de årlige driftsomkostninger til 40 mio. kroner.

HTS-A stiller også spørgsmålstegn ved at lade kravet om partikelfilter gælde for udenlandske køretøjer. Det kan nemlig ende med at blive betragtet som en teknisk handelshindring af EU. Dermed vil udenlandske lastvogne uanset miljøbelastning frit kunne køre i danske miljøzoner, mens danske vognmænd pålægges konkurrenceforvridende udgifter.

Et andet område, hvor HTS-A ser problemer er kontrollen i miljøzonerne. Lovforslaget ligger op til godkendte danske lastvogne skal udstyres med et miljømærke - det slipper udenlandske konkurrenter for. Der ligges op til at politiet skal varetage kontrollen, men ordensmagten har tidligere i forbindelse med miljøzone forsøgene afvist, at de har ressourcer til en sådan kontrol.

HTS-A fremhæver, at det vigtigste formål med kontrollen, er at sikre at de virksomheder, der opfylder kravene for kørsel i miljøzonen ikke påføres konkurrence fra virksomheder, der ikke opfylder kravene.

-----