Der er gang i Danmark for tiden, og det mærker fragtmand Poul Erik Nyborg på en positiv måde. Han er indehaver af A/S Svend Jensens Fragtruter i Vejle

Fragtmand Poul Erik Nyborg, ejer af A/S Svend Jensens Fragtruter i Vejle, begyndte at fornemme en dalende travlhed i Danmark i juni måned. Men det blev ved fornemmelsen - indtil videre ser det ud til, at hjulene kører for fuld fart i Danmark.

Det går godt, også for Poul Erik Nyborg der har 12 lastbiler med Danske Fragtmænds logo. Han klager da heller ikke. Det skulle da lige være over ham trafikministeren.

- Transportministeren skulle tage og koncentrere sig om at få togene til at køre og lade lastbilerne være, lyder det fra Poul Erik Nyborg, til daglig kaldet Polle. Han har den filosofi, at tog til tiden ville give færre biler på vejene og dermed bedre plads til lastbilerne.

Men bortset fra transportministerens stemmefiskeri blandt bilisterne, er Poul Erik Nyborg en tilfreds mand. Og da Trans Inform spørger hvad han ville vælge at arbejde med, hvis han var 20 år i dag - så er svaret:

- Jamen, jeg ville jo nok vælge det samme en gang til.

Poul Erik Nyborg har ejet firmaet siden 1981, da Svend Jensens enke solgte firmaet. Først i kompagniskab med kollegaen Frits Sørensen. Og siden 2002 som eneejer.

Historien er velkendt blandt vogn- og fragtmænd. Poul Erik Nyborg er vokset op med en far, der kørte lastbil og siden rutebil. Så der var ikke så meget at være i tvivl om. Som 16-årig begyndte Poul Erik Nyborg at arbejde for fragtmand Svend Jensen. En af de første opgaver var at læsse elkabler af en vogn sammen med makkeren Frits Sørensen. Ordren til den 16-årige knægt lød, at han skulle sætte ryggen til laddet, bøje benene og strække røven - og bang - så lå der 120 kg elkabler ovenpå en 16-årig ryg, der selvfølgelig ikke kunne klare den omgang. Men så var han ligesom budt velkommen i faget med manér.

I dag har firmaet dagligt 5-600 fragtbreve. Ruterne går fra Vejle til Århus, en del af Djursland, til Vejen og Taulov.

Den 56-årige fragtmand møder selv på DTC i Vejle kl. 6.00, får hilst på nogle af folkene, springer op ad trapperne til kontoret og ordner papirer, indtil han sætter sig i en bil for at være i Århus kl. 11.30.

Hans kone, Karin, arbejder fast på kontoret med bogholderi og koordinerer indkomne ordrer i løbet af dagen.

Firmaet beskæftiger 13 chauffører, inklusiv fragtmanden og sønnen Michael der er speditøruddannet. Michael har været en del af firmaet de sidste par år, han kører også, og arbejder indimellem på kontoret.

Michael ønsker at overtage firmaet, og generationsskiftet er kørt i stilling.

- I det daglige er det nemt nok at sige, at det med fremtiden, det går jo nok. Men vi har en fremsynet revisor som har gjort sit til, at vi har lavet et holdingselskab til mig. Michael har også fået vognmandsbeviset og er medlem af Danske Fragtmænd. Jeg har hele tiden sagt, at jeg holder, når jeg bliver 60 år. Det må vi så se til. Men nu er der styr på det, hvis jeg stiller træskoene. Det synes jeg er vigtigt. For det er jo ikke bare vores familie der er afhængige af firmaet, det er chaufførerne og deres familier også.

Firmaet kan i dag sælges for 15-17 millioner kroner. Ikke at det betyder noget for fragtmanden. Jo, det er da rart, det er gået godt.

- Men bare jeg kan klare mig, og har det godt. Hvis jeg ville sælge, ville det ikke være svært. Men det ville da være synd, når jeg har lovet Michael, at han kan købe det. Og dermed føre firmaet videre. Vi har nogle gange set kolleger bliver opkøbt, og en måned efter er firmaet splittet ad i atomer, fordi medarbejderne er gået andre steder hen, lyder det fra fragtmanden, som netop fremhæver firmaets gode folk.

Én har været i firmaet i 32 år, to har lige fejret ti års jubilæum. Solide folk der oftest møder med et godt humør.

- Vi har for nylig ansat Frank, han er fynbo og er en glad fyr. Det er vigtigt at du møder med et smil om morgenen. Hvis du har 11 timers arbejde om dagen, kan det ikke hjælpe du er sur over det. Omvendt skal jeg som arbejdsgiver ikke øge rovdrift og ikke forlange mere, end det jeg selv gør.

- Nu skal jeg nok passe på med ikke at pudse min glorie, men vi forsøger at tage hensyn til vores folk. F.eks. spørge efter hvilke ønsker medarbejderne har, når vi køber nye biler. I år er det gået godt, derfor har vi købt tre nye Mercedes´er, fordi det var det, medarbejderne gerne ville have, og vi kunne få bilerne til en rimelig pris.

Poul Erik Nyborg mener, at medarbejderne generelt bliver behandlet godt i Danske Fragtmænd.

- Ja, jo, jeg ved godt, at det ikke går så godt på Sjælland, hvor der er mangel på chauffører og lagerkapacitet. Måske fordi de har en stor fragtmandscentral i stedet for flere små. Jeg mener de udover den store terminal i Høje Tåstrup også skulle have bygget to mindre terminaler på Sjælland.

Bortset fra de geografiske dønninger indenfor Danske Fragtmænd, er Poul Erik Nyborg ganske godt tilfreds med organisationen, der sikrer ham en dagligdag med et minimum af forhandlinger med kunderne. I stedet kan han fokusere på, at matche kundernes krav til hurtig levering, f.eks. at varen, der bestilles kl. 11.30 fredag, er fremme ved den bestilte destination kl. 16.30 samme dag.

I dag er lagerkapaciteterne rundt omkring skrumpet ind til næsten ingenting. Hvilket betyder, at fragtmændene og deres last udgør lageret.

- I dag er det en gammel og uduelig tanke at "kunden bare kan få det, når vi kommer". Det duer ikke længere. Men når vi så ikke må overhale på vejene, så kan vi ikke komme frem. Og det er der, transportministeren skal passe sine tog, lyder det fra Poul Erik Nyborg, som er bevidst om, at branchen med tiden er blevet ganske stressende at arbejde i .

For at koble af har han altid dyrket sport. Endda maratonløb gennem ti år, indtil et fald på en vinterdag for to år siden medførte fire brækkede ribben.

Men han tager stadig løbeskoene på og løber en times tid i skoven, når han kommer hjem fra arbejde omkring kl. 18. Det giver ny energi. F.eks. til at være sammen med børnebørnene, de 3-årige tvillinger som Michael og hans kone er forældre til.

- Jeg havde lange dage, da vores egne to børn var små. Det tænkte jeg ikke så meget på dengang, men når jeg kom hjem, så sov børnene. Det lærte jeg at leve med. Men nu hvor jeg har fået børnebørn, kan jeg godt tænke over, at jeg ikke var der mere for mine egne børn. Men det nytter ikke noget at tænke på i dag. Jeg er glad for mine børnebørn, og er blevet lidt af en sentimental hønisse. Vi har i mange år rejst med et hold venner, hvis ældste barnebarn er ti år i dag. Jeg har ofte syntes, at de ikke var rigtig kloge med de der børnebørn. Siden har jeg måttet give dem en undskyldning, for nu forstår jeg godt hvorfor de er så optagede af deres børnebørn, lyder det fra fragtmanden, hvis skrivebord prydes af et foto af to glade tvillinger. Og ja, familieinteressen for køretøjer fortsætter tilsyneladende:

- Den ene af dem er en dreng, han er allerede vild med at køre lastbil.

-----