Styr på maxi-containerne
Stor interesse for nyt system til overvågning af maxi-containere fra Poul Tarp A/S
Den danske ingeniørvirksomhed Poul Tarp A/S, Randers, der har været mest kendt for udvikling og produktion af veje- og dataregistreringssystemer til renovationssektoren og tankvognstransporter - herunder til mejerisektoren og minkfodersektoren - lancerede i foråret et nyt ordre bookning-, control- og overvågningssystem til de såkaldte maxi-containere.
Systemet består hardwaremæssigt af en PC (stand-alone eller server løsning) på kontoret, en Windows CE baseret PC skærm med Touch Screen med tilsluttet printer i lastbil kabinen og en GPS antenne. Kommunikationen mellem kontor og lastbil foregår trådløst med 2-vejs GPRS datatransmission.
Systemet til max-containere består softwaremæssigt et ordre booknings modul og et modul til control og overvågning, samt varetagelsen af kommunikationen til lastbilen.
-I systemet hjemme på kontoret registreres andre relevante data som kundens navn og adresse, rekvisitionsnummer, godsets art og eventuel mængde, samt naturligvis afleveringssted og eventuelt afhentningstidspunkt, fortæller Kim Christensen, Poul Tarp A/S.
- Der udvælges en maxi-container til opgaven og maxi-containerens unikke nummmer registreres. Dette nummer kan være en kombination af et fortløbende container nummer og en størrelses angivelse, så maxi-containeren kun kan matches med lastbiler med den korrekte type container hejs og den korrekte størrelse.
Real time overblik
Chaufføren modtager automatisk de relevante data i forbindelse med en ordre på PC skærmen via GPRS og har mulighed for at printe eventuelle følgesedler ud, som kan afleveres på kunden. Når han afleverer en container til eksempelvis byggeaffald, så registreres containernes position via GPS, der eventuelt sammen med andre data, som køretid og kilometerforbrug, sendes tilbage til kontoret. Dersom der i forløbet er en tømning til en affaldsplads kan chaufføren manuelt registrere vægtdata fra en brovægt, ligesom det er muligt manuelt at registre en anden form for volumen.
- I dag styrer mange transportvirksomheder, deres ordre bookning og beholdning af maxi-containere manuelt. Vores system giver disponenterne et komplet overblik i realtime over, hvor virksomhedens maxi-containere befinder sig. Dette foregår med i overvågningsmodulet et landkort over området hvor vognmanden opererer. Alle maxi-maxi-containere er markeret som en farvet prik. Der kan zoomes ind og ud på landkortet og bare ved at trække musen hen over en prik fremkommer der oplysniger om maxi-containerens ID, placering, afleveringstidspunkt, hvad maxi-containeren er brugt til og et eventuelt afhentningstidspunkt.
-Kommunikationen med chaufførerne lettere og mere præcis, hvilket forhindrer misforståelser. Samtidig betyder integrationen af ordredata med virksomhedens regnskabssystemer, at faktureringen bliver automatiseret, så man sparer ekstra indtastninger, fordi alle relevante data indtastes allerede ved ordremodtagelsen, forklarer Kim Christensen.
Data fra Poul Tarp A/S maxi-container controlsystem overføres til virksomhedens regnskabssystem løbende gennem dagen via standard komma-separerede datafiler.
Poul Tarp A/S har valgt en løsning med nummerering af maxi-containerne og registrering af afsætningspladsen via GPS fordi det er den mest enkle måde at foretage registreringen på. Det er også mulighed er at registrere med en RFID tag læser og med en tag på maxi-containeren.
ForbedringSelv om systemet er forholdsvis nyt, så er Poul Tarp A/S snart klar med den første forbedring.
- Navigation er endnu ikke en del af systemet, det er først nu det er teknisk muligt på Windows CE og det kommer med i løbet af efteråret. Det betyder, at chaufføren let finder vej og virksomheden sparer unødig kørsel, fordi chaufføreren aldrig farer vild, siger Kim Christensen.
Produktet har ramt en tom niche og derfor har Poul Tarp A/S også oplevet betydelig interesse for systemet.
- Der er ingen andre, der tilbyder noget tilsvarende og vi har klart kunnet mærke, at behovet for bedre overblik og styring af maxi-containerbeholdningen, er udbredt i branchen, siger Kim Christensen.
-----