23948sdkhjf

Fuld fart på Danmarks største ladproducent

Hedensted Ladfabrik og Øster Snede Ladfabrik har ordrebøgerne fyldt langt ud i fremtiden men er alligevel i gang med nye produkter og totalkoncept

Hedensted Ladfabrik og Øster Snede Ladfabrik har ordrebøgerne fyldt langt ud i fremtiden men er alligevel i gang med nye produkter og totalkoncept



Hedensted Ladfabrik A/S, der ejes af koncernen bag Nørre Snede Autolak A/S, er med overtagelsen af Øster Snede Ladfabrik A/S og Horsens Hydraulik, blevet Danmarks største uafhængige producent af lad og opbygninger.

Direktør Jesper Sørensen siger til Trans Inform.

- Der er en meget stor efterspørgsel efter nye opbygninger i øjeblikket. Før første maj skyldtes det ekstraordinære pres på branchen hovedsageligt indførelsen af den digitale fartskriver, som betød at mange vognmænd ville have nye lastvogne leveret inden den første maj. I øjeblikket skyldes det både den generelt stigende efterspørgsel efter transportkapacitet og den nye EURO4 norm, som træder i kraft den første oktober.

Rigtig mange vognmænd skal have leveret nye lastvogne op mod den første oktober.

- Samtidig er der et nyt arealkrav, som træder i kraft for grisetransporter. Et lovkrav, som også udløser behov for nyt materiel. Men det er positivt, at der er en god beskæftigelse, siger han.

- Hovedproduktet er lad til lastvogne - mest fragt- og distributionslad. Men også totale opbygninger med kraner og tippelad, hejs, m.v. hvor man har søstervirksomheden Horsens Hydraulik med.

Horsens Hydraulik er autoriseret SAWO-forhandler, så man kan levere alt inden for hydraulik

Flere nye produkter

I øjeblikket er Hedensted Ladfabrik i gang med at udvikle nye produkter. På den side

bygger man den første tredækker grisetransportopbygning - et produktområde hvor

markedet ellers har været præget af konkurrenter med en så hård prispolitik, at det har været næsten uinteressant at være med.

Det andet nyprodukt er et nyt lad til mindre kassevogne, som man forventer at sætte i søen lidt senere på året. Det er et produkt, som man har store forventninger til, fordi markedet nærmest er eksploderet for erhvervskøretøjer under 3,5 ton.

Samtidig er Hedensted Ladfabrik gået ind i en nicheproduktion af hestetransportere, hvor den første allerede er solgt.


Nyt totalkoncept

På sigt har man også høje forventninger til et totalkoncept, hvor lakeringen også tages med.

Nr. Snede Autolak er i øjeblikket ved at bygge ud med 2500 m2, så man er i stand til at efterkomme det stigende behov.

Direktør Jesper Sørensen står selv i spidsen for de to ladfabrikker og har derfor rigeligt at se til i hverdagen. På det markedsføringsmæssige har virksomheden netop ansat en sælger, som fra efteråret skal stå for det opsøgende arbejde.

- Vi må nok forvente, at markedet vil stagnere og falde inden for det næste års tid, siger Jesper Sørensen.

Alligevel har koncernen garderet sig, så man er klar til at kunne udvide på anlægget ved Hedensted Ladfabrik. Et større grundkøb har givet mulighed for, at man kan bygge til, hvis behovet skulle vise sig.

Virksomhederne Hedensted Ladfabrik A/S, Øster Snede Ladfabrik A/S og Horsens Hydraulik A/S beskæftiger i alt ca. 70 medarbejdere.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142