Fluen sad i sin vindueskarm på vognmandens kontor og havde netop gnedet sine forben morgen-rene, da vognmanden kom med en lille håndstøvsuger og hurtigt rengjorde vindues-området.

Den var nær blevet suget op men havde da heldigvis stadig reflekserne i orden. Men den var ærlig talt lidt skuffet over, at chefen på den måde fuldstændig overså den. Fluen havde ikke glemt, hvordan den sidst vognmanden havde fødselsdag havde taget sit silkeslips på. Men havde han overhovedet så meget som set til fluens side? Ikke et øjeblik. Det var en skuffelse, og nu havde han nærmest opfattet den som noget skidt, der lå i vindueskarmen.

Men det var jo nok et led i hans nye effektivitets-program, tænkte fluen som havde let ved at tilgive. Vognmanden havde været til noget erfa-møde, hvor de havde diskuteret tidsstyring og et eller andet han kaldte "lean". Fluen havde forstået, at det betød slank. Ikke på den måde, at vognmanden skulle tabe sig, selv om han havde prøvet på det mange gange. Det var firmaet, som skulle slankes og trimmes, så overflødige arbejdsgange og langsommelige administrative rutiner blev skåret væk.

- Det handler jo ikke om at rationalisere og skære ned, men at gøre tingene på en mere intelligent måde, så man slipper for stress, havde han forklaret bogholderen forleden dag.

Og nu kom bogholderen ind på chefkontoret med en masse papirer. - Du snakkede om, at vi skulle skære igennem og droppe alt det overflødige, så behøver jeg vel ikke køre alle de opgørelser og tal ud, som du altid vil se, sagde bogholderen, og fluen mente at kunne høre en anelse ironi i hans tonefald.

- Næh, det kan da godt være, at jeg kan få tallene på en anden måde. Jeg kan måske hente dem selv i systemet.

Bogholderen smilede. Det her gik over forventning. Han vidste, at chefen ikke var nogen ørn med IT-systemer men, at han kæmpede for at følge med i udviklingen.

- Så behøver jeg altså ikke uddrage nøgletal og oversigter til dig mere, spurgte han.

- Nu skal vi jo ikke lave om på tingene bare for at lave om, så det kan godt være du skal fortsætte med netop den aktivitet. Men kan du ikke se, hvor snart det vil være, hvis man f.eks. kunne klare alle sagerne med det samme. Hvis man har en kunde i telefonen, så behandler man ordren og lægger den ind i systemet, mens man har ham i røret. Slut, færdig og så behøver man ikke spekulere mere på det eller rode med papirerne bagefter, sagde vognmanden som nu var ved at tale sig varm.

- Og på samme måde med tidsstyring. Er du klar over, hvilken tidsrøver telefonen kan være? Vi skal lære os selv at korte ned på lange samtaler og så ikke altid lade os forstyrre af den telefon, ofte er det jo slet ikke noget vigtigt, når den ringer, men det ødelægger jo koncentrationen, hvis man er i gang med noget indviklet.

Fluen havde ærlig talt lidt svært ved at se vognmanden korte ned på sine samtaler. Men sikke en fred og ro, der ville blive. Ikke alene talte vognmanden meget i telefon, især når han skulle sælge en ide eller overbevise kunder om det ene eller andet. Han blev altid så engageret og talte højere og højere, jo mere han følte, at han var ved at få ret.

Bogholderen holdt altid en vis distance til chefens nye ideer. Ofte gik de over at sig selv. Meget af den slags viste sig jo at være gammel vin på nye flasker, og når det stod klart, plejede han lige så stille at droppe dem igen. Desuden forekom det, at der var virkelig gode ting imellem. Faktisk have chefens glæde ved nye ideer, fået hele firmaet til at nytænke den ene gang efter den anden.

- Det med telefonen er jo helt rigtigt, sagde bogholderen, men den er jo samtidig en måde at få klaret tingene på med det samme, som du jo netop efterlyser, sagde bogholderen.

Chefen nikkede. - Ja, men vi kunne måske bruge det interne mail-system noget mere.

- Helt sikkert, men der er jo også det sociale i lige at få talt sammen.

- Det sociale! Hvornår er du blevet social. Næh, når tingene kører effektivt og uden alle mulige omsvøb, så bliver der masser af tid til at tale sammen. Har du noget sinde tænkt på, hvor meget spildtid der er ved at lave en kop kaffe. Gå hen til vandhanen, fylde vand i, gå tilbage til kaffemaskine, hælde op og måske hælde overskydende vand ud igen, hente kaffen på hylden, hente et kaffefilter og så videre. Faktisk kommer man hurtigt op på 21 aktiviteter for at lave et par kopper kaffe - og kun fem af dem er afgørende nødvendige. Kan du se, hvad jeg mener?

- Vi drikker altså ikke så meget kaffe, at det betyder noget særligt, indvendte bogholderen.

Fluen kunne se, at vognmanden blev en lille smule utålmodig.

- Nej, det var jo kun et eksempel. Hvor mange andre ting har vi i firmaet, hvor vi ikke går direkte efter målet - uden at vi tænker over det.

- Vi kunne sikkert alle have gavn af at se nærmere på vores rutiner. Der er jo nok meget vi gør helt automatisk uden at tænke over hvorfor. Men der er én ting, jeg godt lige vil gøre dig opmærksom på. Vi afslutter faktisk ordrerne, mens vi har kunden i røret. Det var dig selv, der foreslog det for fire år siden.

Det rystede vognmanden et kvart sekund, kunne fluen se.

- Nå, lad os få en kop kaffe og en lille kage, sagde vognmanden.

- Kaffe? Har vi mon tid til det, smilede bogholderen.

Vi har i hvert fald tid til kagen, tænkte fluen.

-----