23948sdkhjf

Nej tak til dansk Maut

ITD mener ikke, at en Maut efter tysk model er vejen frem i Danmark, lyder kommentaren til konservativt udspil

ITD mener ikke, at en Maut efter tysk model er vejen frem i Danmark, lyder kommentaren til konservativt udspil



ITD-formand Mogens Therkelsen er glad for, at de konservative på sommergruppemødet i weekenden valgte også at beskæftige sig med transport og infrastruktur, men han mener, at der er et par punkter, hvor man går lidt galt i byen. Når f.eks. Allan Niebuhr, der er konservativt medlem af trafikudvalget, i Jylland-Posten i går taler for indførelse af en dansk vejafgift lige som den tyske Maut, mener Mogens Therkelsen, at han overser, at det ikke er et brugbart argument, at vognmændene kan trække denne Maut fra i skat, og at udenlandske lastbiler, der ikke er med i Vignet-ordningen faktisk skal betale vejbenyttelsesafgift i Danmark. Det er politiet der skal sikre, at der er den fornødne kontrol med, at den bliver betalt.

ITD mener ikke, at en dansk Maut er den rigtige vej at gå.

- Vi mener ikke, at Maut herhjemme vil have den effekt, at der flyttes gods væk fra landevejstransporten. Desuden skal man være opmærksom på, at selve administrationen af Maut-systemet er meget dyr. Og herhjemme har vi ikke så mange kilometer vej, at omkostningerne står i rimeligt forhold til, hvad man vil kunne få ind i indtægter, siger Mogens Therkelsen.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062