Turbocompound-motor får mere effekt
Scanias største EGR-motor kommer tættere på 500 hk i EURO4 udførelse
Scanias mest effektfulde turbocompound-motor på 11,7 liters slagvolumen har gennemgået en opdatering og får nu mere effekt. Opdateringen medfører, at 470 nu bliver til 480, så Scania dermed igen har en 480 hk motor på programmet. Drejningsmomentet er samtidig steget til 2250 Nm. Den nye motor vil uden tvivl blive et hit efter den første oktober, fordi den er så tæt på 500 hk uden at skulle anvende AdBlue, og samtidig har den en lavere egenvægt i forhold til en V8motor, der også skal anvende AdBlue.
Den nye turbocompound-motor er den første nyhed siden Scania for et år siden introducerede hele det nye program med bl.a. nye EURO4 og 5 motorer samt nye gearkasser
-----