Derfor var det nærmest en forvandling der skete, da der for nogle år siden begyndte at komme kvindelige medarbejdere ud på platformene ? både i kantinen og i andre funktioner. Ikke alene steg forbruget af vand og sæbe, omgangstonen blev også en anden og stemningen på de lange skift blev ikke så lidt lettere.

Det var en tradition, der blev ændret og en barriere, der blev brudt ? til alles tilfredshed.

Hverdagen i transporterhvervet er generelt nok noget mere urban og velklædt end i sin tid på Nordsø-felterne, og de steder, hvor kønnene er vant til at samarbejde kender man ikke til fordomme ? ud over dem, der foregår på det venligt humoristiske plan, og som de færreste nok vil undvære.

Alligevel hører det stadig i nogen grad til sjældenhederne at se kvindelige lastbilchauffører, selvom en moderne lastbil er et højteknologisk ? og ofte lækkert - produkt, som ikke kræver hverken store muskler eller en særlig baggrund.

Vi har vænnet os til at se kvinder bag rattet i bybusserne og politibilerne, men alligevel tyder meget på, at der eksisterer en erkendt eller uerkendt barriere for kvinder og godstransport på landevejen.

Der er en udvikling i gang også på dette felt, men den nuværende akutte mangel på kompetente lastbilchauffører, sætter det med ét i relief. Branchen leder efter chauffører i ind- og udland og derfor er det naturligt at stille spørgsmålet ? hvad kan vi ellers gøre? Er der en arbejdskraft-reserve, som har været overset i mange år, fordi bekymringen snarere har været arbejdsløshed end mangel på arbejdskraft.

Der er ingen her-og-nu løsning på chauffør-problemet, og man skal naturligvis også være forsigtig med pludselig at kaste alt ind på at uddanne masser af chauffører og andre personale-grupper, som der er akut mangel på. At verden kunne vende så hurtigt, at arbejdsløshedskøen nærmest er tømt for folk, der kan træde til fra dag til dag er vist en overraskelse for de fleste. Og det viser hvor foranderlig verden kan være ? ja, vi oplever nu det bagvendte, at vismændene nærmest synes, at det er en slags spild at bruge dansk arbejdskraft i handelsflåden, når det kræver sømandsskat og DIS-ordning.

Så arbejdskraften er sandelig blevet ombejlet.

Derfor skal samfundet nok ikke med et slag prøve at flytte kvinder i stor stil ind på chauffør-uddannelsen. Det tager jo nogle år, før kandidaterne er færdiguddannede, og hvem ved nøjagtig, hvordan verden ser ud til den tid. Undervisningsministeriet ved kun alt for godt, at det ikke er så let at forudse, hvor behovet kommer til at ligge nogle år ud i fremtiden. Da man for år tilbage første gang pressede på for at få unge ind på ingeniøruddannelserne, faldt efterspørgslen, så snart de havde fået deres eksamensbevis. Nu i dag mangler man atter engang ingeniører. Så der er desværre ingen facit-liste, men manglen på arbejdskraft viser, hvor vigtigt ? og svært ? det er at være på forkant med forandringerne.

I dag er der bud efter alle, der er parat til at gøre en indsats og også transportbranchen går nok klogt i at kigge sig selv efter i sømmene og se om man nu også er attraktiv nok som arbejdsplads ? både i den nuværende mangelsituation og når de små årgange for alvor viser deres manglende tilstedeværelse. Der er kamp om de dygtigste på alle områder, og derfor er det afgørende at sikre at der ikke er nogle dumme barrierer, som hindrer f.eks. kvinder i at få øjnene op for fagets spændende muligheder.

-----