En betydelig del af luft- og støjforureningen i havnebyer kommer fra skibe, ikke alene i forbindelse med at skibene sejler til og fra havnen, men i lige så høj grad fordi hoved- eller hjælpemaskineri på skibene skal levere den fornødne elektricitet til betjening af ramper, kraner, lys mv. ombord på skibene samt energiforbruget i forbindelse med lastning og losning.

I de værst ramte områder udgør luftforureningen fra skibe omkring 80 procent af den samlede luftforurening i og omkring havnebyerne og overgår således langt emissioner fra den øvrige trafik, opvarmning og kraftværker. Ud over luft- og støjforureningen kræver den kraftigt stigende skibsfart også øget brug af jord, vand og luft.

Med en estimeret fordobling af skibsfarten i Østersøen i år 2010 er der derfor god grund til overvejelser om, hvorledes problemerne kan håndteres og reduceres i fremtiden. Det var således baggrunden for iværksættelse af et Interreg III B projekt (Baltic Sea Region) under navnet ?New Hansa?, der blev gennemført i perioden fra 2003 til 2005 med deltagelse af 18 havne, byer og andre partnere omkring Østersøen. Fra Danmark deltog Kolding Havn. Der var endvidere deltagere fra Tyskland, Finland, Sverige, Letland, Litauen og Polen.

Det samlede projektbudget var på godt 1 mio. euro, hvoraf omkring 50 pct. blev finansieret af European Research and Development Fund (ERDF) og et mindre nationalt norsk tilskud.

Ud over at tackle de miljømæssige problemer i forbindelse med emissioner af svovl (SO2) og kvælstofilter (NOX) skulle projektet også undersøge, hvad der kunne gøres inden for områder som støjforurening og håndtering såvel om bord på skibene som ved modtagefaciliteterne for affald og spildevand på land.

Projektet illustrerede bl.a. emissionerne med konkrete opgørelser fra området omkring Travemünde, hvor kilderne til udslip af svovl fordelte sig således: Offentlig transport < 1 pct., jernbane < 1 pct., opvarmning 4 pct., last- og personbiler 1 pct. og skibe 95 pct.. Tilsvarende var kilder til udslip af kvælstofilter: Offentlig transport 1 pct., jernbane 3 pct., opvarmning 4 pct., last- og personbiler 14 pct. og skibe 78 pct.. Meget tyder derfor på, at skibsandelen for disse emissioner f.eks. i en by som Hamburg er om muligt endnu større.

En af projektets konklusioner var, at en del af de miljømæssige problemer i forbindelse med emissioner af svovl og kvælstofilter kunne løses, såfremt man havde mulighed for energiforsyning fra land til skibe i havn, som det f.eks. kendes fra luftfarten. En af udfordringerne i den forbindelse er imidlertid, at det kræver stor omformerfleksibilitet, da der er betydelige forskelle fra skib til skib for så vidt angår typen af elektrisk system, der er installeret. På den anden side er en af fordelene især af økonomisk art, idet den strøm, skibene producerer, i reglen er baseret på marine diesel (MDO), hvilket i almindelighed er mindst dobbelt så dyrt per produceret kilowatt time.

Af de konkrete resultater der kom ud af projektet, kan nævnes, at der nu gennemføres et pilotprojekt i Travemünde med et landbaseret interface til levering af strøm til skibe i havnen. Samtidig har organisationen af omkring 70 byer omkring Østersøen (Union af Baltic Cities ? UBC) godkendt og underskrevet et Memorandum of Understanding on Sustainable Port and Maritime Policy for the Baltic Sea Region på UBC konferencen i Turku i efteråret 2005. Memorandummet skal anspore parterne til yderligere tiltag inden for området. Mere om projektet kan ses på dets hjemmeside newhansa.net.

-----