Ingen mangel på fantasi
Ikke desto mindre er det tæt på at være en realitet i dagens Danmark, hvor de mange personer, som er på vej til og fra nye job eller i anden form forventeposition, er nok til at tegne sig for hovedparten er ledighedsprocenten på knap 4,5.
På samme måde som transporterhvervet er blandt til første til at føle op- og nedture i konjunkturerne, har erhvervet også på et tidligt tidspunkt mærket en reel mangel på arbejdskraft ? ikke mindst i det storkøbenhavnske område og andre vækstcentre.
Ikke mindst kvalificerede chauffører er i dag en mangelvare ? og som det fremgår af dette nummer af Transport-Tidende er det ikke nok, som hidtil blot at vende blikket mod øst. For selv om Østaftalen åbner for brug af chauffører fra Baltikum, er det ikke nogen selvfølge, at arbejdskraften strømmer til. Andre lande har for længst har bud efter de dygtigste.
ATL var på et tidligt tidspunkt fremme med advarsler om, at transportvirksomhederne i betydeligt omfang meldte om tabte ordrer og spændende opgaver som man har måttet sige nej tak til fordi det simpelthen ikke var muligt at rekruttere de rigtige folk i nødvendigt omfang.
Det er i sandhed en ærgerlig situation efter lang tids smalhals for mange virksomheder, og faren er ikke alene, at vigtige opgaver på sættes på vent til ulempe for hele erhvervslivet men også at vi risikere lønglidning og uproduktiv inflation ? ting som i sig selv kan være med til at bremse det ellers så flotte fremdrift og tippe balancen tilbage til start.
Det sker naturligvis ikke fra den ene dag til den anden, men der er god grund til at holde tungen lige i munden og aktivere den kreativitet og problemknusnings-evne, som transportsektoren er så berømt for ? tænk blot på hvad branchen har overlevet af indgreb, afgiftsterror og benspænd fra politisk hold gennem årene ? og finde nye løsninger.
Det kræver en ekstra indsats at få den nuværende og hastigt skrumpende gruppe ledige gjort fit for fight i transportvirksomheds krævende hverdag. Men mindre end det optimale må også kunne gøre det, hvis viljen er til stede ? og åbenheden er stor nok.
Som ATL peger på i dette nummer som er det vigtigt at se på hele gruppen af indvandrere som potentielt rekrutteringsgrundlag, ligesom det ultra-lave antal kvinder bag rattet i lastbilerne på må være en udfordring samtidig med, at lærlinge måske nu får en større chance for at bevise deres værd. Selv om de naturligvis skal støttes og vejledes kan de hurtigt vise sig også at være en velkommen ekstra hånd i en travl hverdag.
Og når man taler rekruttering skal man jo ikke blot have blikket stift rettet på den nuværende situation. Transporterhvervet har så meget spændende at byde på for unge mennesker hvad enten det er til vand, til land eller for den sags skyld i luften, at der er dobbelt grund til at få de unge ind. Der er brug for dem her og nu, og der bliver snart kamp om dem fagene imellem og hård infight om at tiltrække de dygtigste som kan føre netop transporterhvervet videre på højt niveau i fremtiden.
Omkring kvinder i transporterhvervet er det værd at hæfte sig ved, at vi nu får den første kvindelige jagerpilot herhjemme. Kvindelige søofficerer findes også, og de kvinder, der sidder bag rattet i moderne lastbiler kan berette om et job, som både er til at bestride uanset køn og som også er selvstændigt og givende. Naturligvis kan man ikke vende den traditionelle kønsfordeling på en studs, men det er vigtigt at åbne for nye muligheder både på kort og lang sigt.
Situationen med arbejdskraftmangel viser, hvor hurtigt udviklingen kan vende og kalder på evnen til at håndtere forandringer ? og det er der faktisk ikke noget nyt i for transportbranchen.
-----