OK klar med AdBlue i Padborg
For at leve op til Euro 4-normen har lastbilindustrien gjort et stort stykke udviklingsarbejde. Mens nogle lastbilproducenter har satset på konstruering af partikelfiltre, har de fleste producenter fokuseret på udvikling af urea-væske. Væsken, der går under betegnelsen AdBlue, tilsættes bilens udstødningsgasser.
OK?s nye AdBlue-stander findes ved Diesel Line-anlægget i Padborg. Betalingen for produktet foregår på standeren - på samme måde som ved et Diesel Line anlæg. Ved AdBlue-standeren kan man benytte OK?s egne Diesel Line betalingskort, men også kort fra UTA og DKV kan benyttes.
- AdBlue skal fyldes på en tank, der er særligt beregnet til formålet, fortæller Henrik Guldmann, transportkoordinator hos OK.
- De nye lastbiler vil være konstrueret med en AdBlue-tank, der på de fleste biler vil kunne rumme mellem 60 og 90 liter. Forbruget af AdBlue ligger på 5-6 procent af dieselforbruget, så det er ikke noget, man skal tanke, hver gang man fylder bilen op med diesel.
Flere standereStanderen i Padborg er OK?s første til salg af AdBlue, men bliver næppe den sidste. EU?s krav til udstødningsgasser og den generelle udvikling inden for lastbilindustrien gør, at der i fremtiden vil blive en stigende efterspørgsel på AdBlue.
- Indtil videre vil vi først se, hvordan det går med salget i Padborg. Men det er klart, at som udviklingen er lige nu, vil der hen ad vejen komme flere AdBlue-anlæg til, fortæller Henrik Guldmann.
-----