23948sdkhjf

Samarbejde i stærkt voksende marked

De to virksomheder har underskrevet en forhandler-aftale om salg samt servicering af Atlet warehouse maskiner i Danmark.

DanTruck-Heden Danmark A/S har gennem længere tid undersøgt markedet for et nyt warehouse program som alternativ til mærket LOC, da LOC produkterne ikke dækker et komplet warehouse program. Ønsket var at dække markedet med et helt og moderne program som Atlets, idet DanTruck Heden vurderer, at det får større og større betydning for at kunne placere sine øvrige produkter hos de danske kunder.

Markedet for eltruck i Danmark er inden for de sidste fem år vokset fra 35 pct. af markedet til nu 50 pct..

- Kunderne ønsker en leverandør til både eltruck og warehouse, derfor er det vigtigt med Atlet som understøttelse for Nissan kontravægtstruck.De største kunder stiller det som et ultimativt krav for overhovedet at kunne byde ind på deres truckpark, påpeger DanTruck Heden, som har valgt Atlet som fremtidig samarbejdspartner på warehouse siden, fordi Atlet har et komplet og anerkendt produkt program.

- Hos Atlet-Unitruck A/S får vi en god og seriøs samarbejdspartner, hvor vi kan høste en masse know-how og få en god teknisk support. Som en del af aftalen forpligtiger Atlet-Unitruck sig til at forestå produkttræning af vores sælgere, montører og teknisk support personale. Vi får derfor et produkt program som vi hurtigt kan implementere i vores produkt portefølje, og skal derfor ikke til at bruge en masse ressourcer på implementering, siger Lars Henriksen, adm. direktør, DanTruck Heden A/S.

Udvidet kapacitet

Stig Jaltved, adm. direktør, Atlet-Unitruck A/S siger på sin side:

- DanTruck Heden Danmark A/S fremstår som en særdeles attraktiv samarbejdspartner for Atlet-Unitruck A/S på mange områder, bl.a. fordi DanTruck Heden Danmark A/S med et vidtforgrenet og velfungerende salgs- og service apparat i dag servicerer mere end 5000 maskiner i Danmark, herunder betjener et markedssegment, hvor Atlet Unitruck ikke i dag arbejder. Det vil sige, at vi udvider vores salgskapacitet og salgskanaler betragteligt med denne aftale.

- Teoretisk og praktisk set får Atlet koncernen en tilgang til et par tusinde potentielle warehouse kunder samt en betragtelig forøgelse af salgsstyrken til, det marked som ikke betjenes af Atlet-Unitruck A/S og DanTruck Heden Danmark A/S, påpeger Stig Jaltved.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14