Vigtig gateway for landene ved Østersøen
I maj måned var der 50 procent flere transferpassagerer på ruterne mellem København og Letland, Litauen og Estland i forhold til maj 2005, mens der i perioden januar-maj var tale om en vækst på 42 procent i antallet af transferpassagerer.
I alt rejste 195.000 flypassagerer fra januar til maj mellem København og Baltikum ? det var 53.000 flere end i samme periode sidste år. Air Baltic, SAS og Estonian Air betjener ruterne fra København til de baltiske lande.
Og det betyder naturligvis også en hektisk aktivitet i luften mellem København og Estland, Letland og Litauen.
Mange afgangeDen ugentlige trafik på ruten mellem Tallinn og København med Estonian Air betyder 19 afgange om ugen. På ruten mellem København og Riga med Air Baltic er der 22 afgange om ugen. På ruten mellem København og Palanga i Litauen, hvor SAS opererer, er der nu 12-13 afgange om ugen ? og på ruten mellem København og Vilnius, også i Litauen, med Air Baltic er der 28 afgange om ugen.
I alt Altså ikke mindre end 81-82 afgange til Baltikum om ugen, heraf 40 til Litauen.
Men også på fragtsiden spiller Københavns Lufthavn en rolle som gateway til Baltikum. Nemlig som hub for de integrerede selskaber. Her flyver RAF-AVIA til Riga 19 gange om ugen, mens AVIAVILSA flyver 20 gange om ugen til
Vilnius.
Airline trucking
Hermed er der i alt 39 all-cargo fly om ugen til Baltikum. Dertil skal så lægges de mange airline trucking ruter ad landevejen. De går dog ikke alle gennem eller bare i nærheden af lufthavnen: Mange selskaber trucker udenom systemet til og fra og via Haugsteds truckingterminal. Men ? det kalder de jo også luftfragt?..
-----