23948sdkhjf

Udskiftninger blandt Top-5 destinationerne..

I 2005 toppedes listen af Chicago med 4,324 tons, svarende til 6.5 procent af det samlede IATA-fragtmarked ud af Danmark. Chicago var i 2004 på 2. pladsen med en andel på også 6.5 procent, men med 4,033 tons.

I 2005 var listens nr. 2 Tokyo med 3,601 tons, svarende til en andel på 5.4 procent. I 2004 var Tokyo listens nr. 1 med 4,167 tons, svarende til en andel på 6.7 procent.

New York var i 2005 listens nr. 3 med 3,010 tons og en andel på 4.5 procent. Året før var placeringen på Top-5 listen også nr. 3, men med 3,366 tons og en andel på 5.4 procent.

I 2005 var listens nr. 4 Hong Kong med 2,832 tons og en andel på 4.2 procent. Året før var Hong Kong også nr. fire, med 2,478 tons og en andel på fire procent rent.

Gevaldigt ryk

Endelig den fine listes nr. 5: Det var i 2005 Seoul med 2,541 tons og en andel på 3.8 procent af de samlede IATA fragtmængder. I 2004 lå Seoul helt nede på 7. pladsen med 1,928 tons og en andel på 3.1 procent. Så her er der virkelig sket et gevaldigt ryk takket være flere afgange og en energisk salgsindsats, må man formode?

I 2004 var listens nr. 5 Singapore med 2,145 tons og en andel på 3.5 procent.

Singapore dykkede i 2005 til en 8. plads med 1,869 tons og en andel på 2.8 procent. Og det til trods for øget trafik og en sikkert energisk salgsindsats.

Knivskarp konkurrence

- Svært at se, hvad forklaringen er, siger kim Irmov, Singapore Airlines Cargo. Men det er jo ingen hemmelighed, at konkurrencen er blevet knivskarp, og vi lægger vægt på et kvalitetsprodukt til Singapore, point-to-point. Hvis en del af markedet finder, at de er tilstrækkeligt betjent med et billigere produkt med dages trucking på landevejene til andre lufthavne i Europa, har vi svært ved at kæmpe på lige fod. Desuden siger denne statistik jo også kun noget om mængderne, ikke indtjeningen, på en konkret destination, Singapore. Og vores hovedvægt ligger ikke mindst på Sydøstasien og SW Pacific. Så der er mange forhold, der spiller ind..

Oven over det hele svæver så også den kendsgerning, at netop i retningen fra Europa til Asien bugner det med ledig kapacitet til priser, der ligger lige over landingsbanen. Det danner også et udskilningsløb mellem de mange selskaber, der er med i spillet.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078