Nu er vejen banet for bedre lufthavn på Vagar
Det vil blandt andet betyde, at lufthavnens landingsbane skal udvides med 350 m til 1,600 meter ? og det betyder muligheder for at operere med større fly som Boeing 737 and Airbus A320 uden vægtbegrænsninger. I dag anvendes banen kun med de mindre Avro/BAe 146 fly, der flyver passagerer og fragt hos Atlantic Airways og den nye konkurrent, FaroeJet.
Allerede for et år siden undersøgte Atlantic Airways forskellige muligheder for fremtidens valg af nye, større fly og pegede her på A320 som et seriøst bud. Forudsætningen var bare, at banen i Vagar blev udvidet, og den forudsætning ser nu ud til at blive indfriet.
Nye muligheder
Andre projekter, der ventes med længsel, er bygning af en større passagerterminal. Alle, der har været på de kanter, ved, at der er trange pladsforhold og ringe komfort. Den nye terminal vil få yderligere 3,500 kvadratmeter at yde service på - så det skaber helt nye muligheder.
I øvrigt går det flot med fragten på Vagar: I perioden januar-maj måned var der en fremgang på hele 11.1 procent i fragtmængderne, der dermed nåede op på 170 tons, og det er, skønt naturligvis lidet i global sammenhæng, ikke så lidt i en lufthavn, hvor der kun er begrænset kapacitet i belly netop på grund af den korte bane ? og af samme grund ingen fragtfly.
Stor fremgang
Luftposten var i samme periode 176 tons efter en nedgang på 18.3 procent, så det tegner et klart billede af fortsat betydning for luftfragten i Vagar.
I maj måned alene gik fragten således frem med 51 procent til 51 tons. Den usædvanligt store fremgang må skyldes opstarten på FaroeJet, der er et kærkomment tilskud til luftfragtsindustrien på de kanter.
-----