Aalborg havn følger med strømmen
Således fjernes ca. 100.000 kubikmeter bundmateriale ? ca. 60.000 fra Grønlandshavnen og det resterende ved kajerne i Bulkterminalen øst for Grønlandshavnen.
Uddybningen er nødvendig, fordi strømforholdene i Limfjorden til stadighed flytter og aflejrer materiale i havneområdet. Aalborg Havn A/S ønsker en stor fast vanddybde i både Grønlandshavnen og ved Bulkterminalen for at sikre den sejlende trafik de bedst mulige betingelser. Hele den igangværende opgave ventes at koste ca. 3,0 mio. kr., der er afsat på vedligeholdelsesbudgettet for 2006, oplyser havnen.
Det er Rohde-Nielsen A/S, der står for projektet. Firmaet har tidligere udført tilsvarende opgaver for havnen.
Det opgravede materiale er dumpet ved Mou Bro i huller efter tidligere tiders sandsugning. Dumpningen ? eller ?Klapning af optaget havbundsmateriale?, som det hedder i miljøministeriets bekendtgørelse ? sker med tilladelse fra Nordjyllands Amt efter forudgående høring hos Fiskeridirektoratet, Farvandsvæsenet samt Skov- og Naturstyrelsen.
Tilfredse med ministerI øvrigt har Miljøminister Connie Hedegaard fjernet en del af usikkerheden omkring kravene til sand fra sejlrender og havnebassiner.
Det skabte ellers stor usikkerhed i de danske havne, at Miljøstyrelsen overvejede at skærpe kravene til behandling af sand fra sejlrender og havnebassiner. Endda langt ud over, hvad andre EU lande kræver.
Derfor er Danske Havne tilfredse med, at miljøminister Connie Hedegaard har fjernet noget af usikkerheden. På grundlag af den eksisterende viden om havnesand og depoter til havnesand (spulefelter) forventer hun, at langt de fleste spulefelter kan fortsætte uden væsentlige ændringer, og at nye spulefelter kan anlægges efter nogenlunde samme principper som i dag. De skal altså ikke anlægges som kontrollerede lossepladser, konstaterer Danske Havne.
-----