23948sdkhjf

Lufthavnssikkerhed ikke til diskussion

Transportministeren opfordrer i kraftige vendinger Københavns Lufthavn til at sætte flere ressourcer ind mod lange ventetider i sikkerhedskontrollen.

Transportministeren opfordrer i kraftige vendinger Københavns Lufthavn til at sætte flere ressourcer ind mod lange ventetider i sikkerhedskontrollen.



Flemming Hansen har som transport- og energiminister ansvaret for, at sikkerheden i danske lufthavne efterlever de fælleseuropæiske krav, som har været gældende fra januar 2004. Kravene til den skærpede sikkerhed blev blandt andet indført på baggrund af terrorangrebene 11. september 2001, og betyder, at sikkerhedskontrollen i europæiske lufthavne skal være mere grundig, end den var tidligere.

Statens Luftfartsvæsen, som fører tilsyn med, at danske lufthavne overholder kravene, har indskærpet over for Københavns Lufthavn, at reglerne skal overholdes, og det har medført, at ventetiden ved sikkerhedskontrollen til tider har været længere end normalt.:

- Det kan ikke komme på tale at slække på sikkerhedskravene. De er fælleseuropæiske og i disse terrortider desværre nødvendige. Samtidig sikrer kravene blandt andet, at passagerer fra Danmark kan slippe for ekstra sikkerhedskontrol ved ankomsten til andre lande. Hvis Københavns Lufthavn fortsat skal være blandt verdens bedste, må lufthavnen kunne tilbyde en service, der tilgodeser passagerernes helt rimelige forventning om en hurtig og effektiv kontrol, siger Flemming Hansen

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.835