Tilfreds med færre stråmænd
DTL glæder sig over resultatet af stikprøvekontrol
Som omtalt i går i e-nyt har Færdselsstyrelsens stikprøver vist, at den ansvarlige leder i fem procent af de kontrollerede virksomheder reelt var en stråmand.
Det er en forbedring i forhold til tidligere, og DTL bifalder, at det går den rigtige vej med færre og færre stråmænd i branchen.
- Det er glædeligt, at det kun er få virksomheder, som det har været nødvendigt at skride ind over for. Samtidig er det positivt, at myndighederne foretager oprydning i de virksomheder, som drives på ulovligt grundlag, siger adm. direktør Erik Østergaard, DTL.
Bus- og godskørselsloven siger, at selskaber skal have ansat en ansvarlig leder, der â€faktisk og vedvarende skal forestå virksomhedens kørsel.†Det betyder, at den ansvarlige leder skal opfylde lovens betingelser, herunder krav til faglige kvalifikationer og krav om god skik inden for branchen. Vejtransportrådet har også besluttet, at den ansvarlige leder mindst skal aflønnes med 180.000 kr. årligt.
-----