23948sdkhjf

Der må være plads til alle

Det er rarere at nøjes med at tænke på produktet, som om det var født i supermarkedets køledisk.

På samme måde føler mange, at det ikke vedkommer dem, hvad der egentlig er i lastrummene på de mange lastbiler, de møder på motorvejen. At det måske er varer, som de selv eller deres nabo skal købe er ikke interessant. Vi lever i et servicesamfund, hvor vi har forventninger til, at tingene bare er på plads og i orden. Og det gør vi med rette. Vi skal ikke spekulere på hvor tidligt skraldemanden skal op for at betjene os eller om det regner når postbudet skal ud ? vi skal højst påtage os at skælde ud, hvis posten er forsinket.

Derfor er også så let for privatbilisterne at skælde ud på lastbiler, der fylder på motorvejene og klappe i hænderne, når transportministeren foreslår, at det skal forbydes lastbiler at overhale på to-sporede motorvejsstrækninger. Det er et irritationsmoment de gange man må ligge bag en langsomt kørende lastbil, der overhaler en endnu langsommere kollega.

Men hvor tit sker det egentligt. Selv mener godstransportens folk ikke, at det er generende ofte, både fordi der i forvejen eksisterer overhalingsforbud på en lang række motorvejsstrækninger, som er udvalgt for at undgå forstoppelse og fordi fakta er, at motorvejstrafikken glider meget fornuftigt bortset fra bestemte steder og tidspunkter, hvor alting spidser til.

Derfor er det en form for luksus totalt at ville forbyde lastbilerne at overhale, når vi samtidig efterspørger et stort vareudbud i butikkerne og vil har fortsat gang i industrien og byggeriet og samfundsmaskinen i det hele taget.

Det er rigtigt at kan være trængsel på vejene. Det er rigtigt at der kommer flere og flere bilerne ? herunder også varebiler og lastbiler. Det kan f.eks. være tankbiler til benzinstationerne eller en entreprenørmaskine, som skal flyttes til næste byggeplads eller vindmølledele som skal eksporteres. I øjeblikket er der så meget fart på økonomien og væksten herhjemme, at arbejdsløsheden er i bund og det kniber gevaldigt med at skaffe den fornødne kvalificerede arbejdskraft. Men det kræver arbejde at holde et vækstsamfund i gang, det kræver arbejdskraft og materiel i stigende målestok at holde godstransporten kørende i et omfang, så efterspørgsel kan mættes ? og så er der mindst af alt brug for at smide grus i maskineriet og gøre det endnu sværere at få godset frem til tiden. Hvorfor skal vi vælge at gøre det sværere for os selv ved at pålægge vejtransporten ekstra restriktioner, når det ikke er nødvendigt. Det går ud over fleksibiliteten, som vi jo roser os af er et varemærke for dansk erhvervsliv.

I forvejen er der lagt så stramme betingelser og straffe på denne del af erhvervslivet, at det er nærmest umuligt at opretholde arbejdsstyrken. Hvorfor gøre det mere surt for erhvervet, når god og billig godstransport er en forudsætning for at samfundet kan fungere optimalt.

På samme måde, som vi må affinde os med, at det koster noget at udvide butikken Danmark, må vi være indstillet på at det også koster noget at forsyne den ? enten i form af udvidet infrastruktur om nogle år eller i form af fuld udnyttelse af vejnettet ? og lidt tålmodighed med de tungeste.

Samtidig kunne man stille krav om noget mere smidighed fra de lastbiler, der skal overhales af en anden lastbil. Sæt farten ned så længe overhalingen varer, det vil forenkle situationen markant ? og så er det god trafikadfærd uanset om man hører til i den lette eller den tunge ende.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062