Dereguleringsbølgen inden for transportsektoren, der er forankret i Rom-traktaten, blev speedet op med en række kommissionsudredninger i slutningen af 1970'erne og omsat til EU lovgivning gennem de seneste 25 år.

Med dereguleringen skulle der sikres en fri ret til etablering af enhver lovlig form for transportvirksomhed, hvilket indebar ophævelse af enhver kvantitativ regulering og bortfald af offentligt fastsatte priser.

Formålet var at bryde monopoler og øge konkurrencen med henblik på et større transportudbud og lavere priser. Derimod var det ikke hensigten med dereguleringen at svække sikkerheden, hvilket bl.a. kan ses af en række skærpelser og yderligere tiltag med henblik på at øge sikkerheden både for den enkelte og over for tredjemand.

Fra mange sider har der været en udtalt frygt for, at dereguleringen skulle reducere sikkerheden inden for de forskellige transportformer. Også pressen har bl.a. med enkelte eksempler i et vist omfang været med til at skabe et sådant indtryk. Nu foreligger der imidlertid en norsk undersøgelse, der ikke tyder på, at dereguleringen har medført en forringelse af sikkerheden. (Rune Elvik: Economic deregulation and transport safety: A synthesis of evidence from evaluation studies. Forthcoming in Accident Analyses and Prevention 38 (2006) 678-686).

Rune Elvik er forskningsleder på Transportøkonomisk institut i Oslo, hvor undersøgelsen er refereret i majnummeret af "Samferdsel". Man har i undersøgelsen gennemgået og opsummeret 25 undersøgelser som i alt indeholdt 78 sikkerhedssituationer inden for vejtransport, jernbanetransport og luftfart. Man havde ikke fundet sådanne undersøgelser inden for søfart. De fleste af undersøgelserne om virkningen af deregulering er foretaget i USA, der var væsentligt forud for Europa. Der findes dog også undersøgelser fra Storbritannien, New Zealand og Norge.

32 af de fundne sikkerhedssituationer vedrørte vejtransport, såvel person- som godstransport. En opsummering af disse 32 viser, at sikkerheden er uændret efter dereguleringen. Selvom man opdeler i undergrupper, ændrer billedet sig ikke. I alle tilfælde ligger ændringen i antal ulykker lige omkring 0, efter at dereguleringen er gennemført.

På luftfartsområdet var der 28 situationer, der alle var fra USA. Selvom der her var en større spredning på typer end for vejtransport, var der set under et ikke ændringer i antal ulykker efter implementeringen af deregulering. Sikkerheden er således hverken blevet forbedret eller svækket.

Inden for jernbaneområdet fandt man kun to undersøgelser, en fra USA og en fra Storbritannien. I begge tilfælde viste det sig, at sikkerheden er blevet forbedret efter dereguleringen. Det understreges naturligvis i undersøgelsen, at man skal være varsom med at angive dereguleringen som årsag. For USA er det imidlertid ikke udelukket, da dereguleringen faktisk førte til øget godstransport med jernbane og dermed øget indtjening. Det førte til flere investeringer i bedre rullende materiel og infrastruktur. For Storbritannien er resultatet mildest talt overraskende. Mange har hørt om de jernbaneulykker og det kaos, man der i perioder har haft i trafikafviklingen. Statistikken fortæller således en helt anden historie.

Undersøgelsen giver ingen forklaring på, hvorfor dereguleringen hidtil ikke ser ud til at være gået ud over sikkerheden. Man kan heller ikke se bort fra, at bekymringen for sikkerheden i sig selv kan have bidraget. Det kan have udløst en øget opmærksomhed herom.

Den langsigtede virkning af dereguleringens effekt på sikkerheden er det endnu ikke muligt at vurdere, så der er god grund til at fortsætte undersøgelser heraf.

-----