Når standardløsningen ikke er nok
Mange trailere bliver ofte leveret som en del af en serieproduktion. De er bygget efter kundens ønsker og bestilling, men inden de er klar til ibrugtagning, kan der være behov for de sidste tilpasninger, påpeger Knud Hansen A/S i Padborg, som her sørger for tilpasningerne, herunder montering af logo, trailerovervågning, lift, skillevægge etc inden traileren kan klarmeldes
- Trailere der f.eks. transporteres med tog skal naturligvis imødekomme kravene til Huckepack-systemet, men kravene er meget specifikke, og lever traileren efterfølgende ikke op til dem, afvises den, siger Michael Gadegaard, Knud Hansen og tilføjer:
- Vi oplever derfor ofte, at kunderne overlader denne opgave til os og dermed overtager vi ansvaret for, at tilpasningerne overholder de givende krav, såsom flytning af skærme, ændring af kofangere, montering af beskyttelsesplader etc., udtaler kommunikationschefen.
Når det gælder montering af ekstra udstyr, fx skillevægge, hylder eller lift, kan dette også tilbydes.
Servicekontrakten
Knud Hansen kan binde denne løsning sammen med en servicekontrakt.
- Vi oplever da også i dag en stigende interesse for servicekontrakter, hvilket skyldes, at kunderne i større grad ønsker at kende omkostningerne samtidig med muligheden for at fjerne eller eliminere risiciene ved selv at have ansvaret for vedligeholdelsen, slutter Michael Gadegaard.
-----