23948sdkhjf

Frygter studehandel

ITD-formand Mogens Therkelsen advarer om store flaskehalse, hvis transportministerens tanker om overhalingsforbud gennemføres, så lastbilernes fleksibilitet indskrænkes

ITD-formand Mogens Therkelsen advarer om store flaskehalse, hvis transportministerens tanker om overhalingsforbud gennemføres, så lastbilernes fleksibilitet indskrænkes



Mogens Therkelsen lægger ikke skjul på, at han frygter, at udspillet fra ministeren måske hænger sammen med udviklingen inden for modulvogntog – at landevejstransporten så at sige skal betale med overhalingsforbud for at få en sag som modulvogntog igennem.

- Hvis det viser sig, at der er tale om en form for politisk studehandel, må vi simpelthen sig fra. Det er helt uacceptabelt og ligger langt fra den dialog med ministeren, som vi ellers har været vant til, og som jeg da bestemt håber, at vi hurtigt vil vende tilbage til gavn for både branchen og samfundet, siger Mogens Therkelsen, som vurderer af en indskrænkning af fleksibiliteten samfundsmæssigt vil have stor betydning, idet varerne ikke vil komme frem til forretningerne og dermed slutbrugeren i rette tid.

- Vi oplever allerede nu kæmpestore problemer og flaskehalse indenfor landevejstransporten bl.a. på grund af den store ophobning af godsmængderne - såvel i Danmark som til og fra Danmark. Derudover har branchen som helhed svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft, ligesom der er en meget lille tilgang til erhvervet af nye udøvere.

- Den lille tilgang af nye vognmænd samt manglen på arbejdskraft skyldes ikke mindst politikernes ekstreme sanktioner og skærpelsen af bøder og lovkrav indenfor det seneste års tid. Dette har medført, at vore medarbejdere ikke længere ønsker at arbejde i branchen, og at mindre vognmænd ser så store problemer i at arbejde indenfor branchen, at de hellere lukker firmaet og finder anden beskæftigelse, siger Mogens Therkelsen, som understreger, at det er en meget uheldig situation for et moderne samfund, der er så afhængig af lastbiltransporten, at ministeren melder ud om yderligere indskrænkninger i handlefriheden overfor erhvervet – især i betragtning af, at ITD-formanden ikke kan få øje på, at der overhovedet skulle være behov for et overhalingsforbud.

- Jeg mener, at ministeren burde vise erhvervet den respekt at meddele, at der for tiden ikke er basis for sådanne indskærpelser, når man ser på den ophobning af gods, der findes overalt i Danmark, siger Mogens Therkelsen, der også peger på nødvendigheden af at se på de øvrige trafikanters adfærd i trafikken og efterlyser en mere fremadrettet dialog med ministeren.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098