23948sdkhjf

På jyske veje med Scania R620

V8 motor med SCR-katalysator er Scanias nye tilbud i EURO4 klassen - Top-versionen kører som en drøm

V8 motor med SCR-katalysator er Scanias nye tilbud i EURO4 klassen - Top-versionen kører som en drøm



Den svenske lastvognsproducent Scania introducerede i efteråret sidste år en stribe nye motorer. Og nu kan bl.a. top-versionen - V8 motoren på 16 liters slagvolumen - tilbydes med en maksimum effekt på 620 hk / 3000 NM i en EURO4 klassificeret udgave.

For at klare miljøkravene er motoren udstyret med SCR-katalysator, der som bekendt kræver anvendelse af produktet AdBlue.

Denne løsning anvendes i øvrigt på alle nye V8 motorer fra Scania, når de leveres efter den første oktober i år - skæringsdatoen for EURO4.

Så V8 fans kan godt glemme alt om at ændre lidt på udstødningen, når de får nye lastvog-ne efter den første oktober.

Det er først nu, at de nye Scania-motorer er nu ved at komme frem på det danske marked, og man må sige at Scania effektmæssigt nærmest er blevet kørt over af Volvo, der allere-de har lanceret en ny FH16 med 660 hk motor.

Så det er lidt så som så med titlen King of the Road.

Bortset fra det, er der i R620 tale om en yderst moderne lastvogn, som ikke lader konkur-renterne noget tilbage. Jeg har netop prøvekørt en R620 med typebetegnelsen R 620 LA6X2MNB, altså et treakslet trækkerchassis med drivakslen placeret forrest i den nordi-ske bogie og med luftaffjedring på alle hjul.

Det er en rigtig nordisk trækker, der både kan køre til Nordnorge i vinterperioden, og som også kan smutte en tur ned i Mellem- og Sydeuropa eller måske køre med en tippe-ladstrailer her hjemme. En moderne allround lastvogn.

Et fællesnordisk projekt

Opbygningen på R620 er lavet direkte fra fabrik med en pæn skammelopbygning og for-nuftig afdækning. Denne type standardtrækker bygges til det fællesnordiske marked som et fælles projekt af Scania-organisationerne i fire nordiske lande, hvor man enten tilbyder den færdige trækker med denne akselkonfiguration eller som twinsteer.

Scania skal have ros for denne opbygning. Den har nemlig en 550 liter brændstoftank i venstre side (en twinsteer har kun en 500 liter tank), en placering jeg altid har ment var rigtigt. Tanken bør sidde i venstre side, så man ikke har et halv ton eller mere hængende ude i højre side, når man f.eks. kører på en glat og hældende vej i Norge en kold vinter-dag.

Med flytning af køleskabet til førerhuset er det dog ikke så højaktuelt mere. For tidligere var chaufføren tvunget til at stå ud mod kørebanen, hvis han på en smal parkeringsplads ville i køleskabet, og det var placeret i venstre side.

I højre side på R620 er der et skab, som indeholder akkumulatorerne og ved siden af er AdBlue-tanken placeret. Den rummer 85 liter AdBlue, så man er sikret mod at skulle køre og lede efter AdBlue-tankstationer - der kan køres langt, før det "blå stof" igen skal tankes. Efterhånden som der kommer flere og flere nye lastvogne, der skal anvende AdBlue, vil nettet med tankstationer med AdBlue også blive udbygget.


Kraftoverskud

Sættevognsskamlen er en Jost JSK 37E støbejernskammel, et godt valg til blandede trucking-opgaver med forskellige trailertyper. Vognens tekniske totalvægt er 29.000 kg, med 26.000 kg til europæisk kørsel i kombination med 11,5 ton drivaksel, og 24.000 kg totalvægt ved et drivakseltryk på 10.000 kg som trækker til et 48.000 kg vogntog.

Nok så vigtigt er forakslen på 8.000 kg, ellers ville det ikke være muligt at opnå 24.000 kg totalvægt med 10.000 kg drivakseltryk.

Den store 16 liters V8 motor med typebetegnelsen DC16 08 arbejder rigtig godt. Den har masser af kraftoverskud, selv når man kører med et 48 ton vogntog med fuld last - og det er vel at mærke uanset om det går op eller ned ad bakke.

Gearkassen er Scanias ny Opticruise GRSO905R, der er velfungerende. Placeringen af gearvælgeren lige under rattet som en stilk er en rigtig god løsning. Ingen spild af dyrebar plads til en konsol med gearvælger nede ved siden af førersædet.

Man skal dog altid bruge koblingspedalen ved første igangsætning og ved stop. Men det er blot en tilvænningssag, hvor Scania bekender sig til filosofien om både at gå med både-livrem og seler.

Med koblingspedalen kan chaufføren selv bestemme, hvornår vognen skal sætte i gang. Sådan.

Hvad med friløb

Gearkassen skifter fint, også uden, at det mærkes. Opticruise-gearkassen er blevet endnu bedre. Sammen med 620 hk motoren er det et godt valg. Vognen kommer hurtigt op i fart uden, at man skal anstrenge sig.

Det eneste minus der er ved Scanias Opticruise, hvis jeg skal være lidt kritisk, er at man ikke tilbyder en version med friløb, som nu både Volvo og Mercedes kan leveres med. Der er brændstoføkonomiske fordele ved det, og selv for Scania-ejere må prisen på brændstof også have afgørende betydning.

Koblingen er udstyret med koblingsbeskytter, der beskytter mod utilsigtet belastning af koblingen. Et godt udstyr på en lastvogn med en så stor motor.

Alle hjul er forsynet med skivebremser, der fungerer helt efter hensigten. Dette chassis er også udstyret med ESP, der efter min mening burde høre til kategorien standardudstyr. Vognen er også udrustet med retarder, der gør kørslen til en leg og sikrer hurtig ned-bremsning uden slidtage på driftbremserne.

Når man er kommet op i fart sættes hastigheden på tempostaten ved hjælp af en af knap-perne på rattet. Samtidig sættes den ønskede maksimale forskel mellem den ønskede kørehastighed og den hastighed, hvor retarderen skal sætte ind. Herefter går det bare der ud af og med 620' store moment ruller den bare der ud af i det høje gear.

Går det lidt for hurtigt træder retarderen med det samme i aktion, og når det stiger lidt igen sætter motoren ind med fuld power.

Formidabel arbejdsplads

Ved introduktionen af de nye førerhuse for godt to år siden kom de nye førerhuse med et mere fladt gulv, der dog ikke er helt fladt. Men det gav Scanias største førerhuse et virkelig løft, og R620 med Topline førerhus er derfor absolut i topklasse.

Det var også en god løsning at flytte køjerne tilbage til bagvæggen, selv om jeg stadig møder nogen på min vej, som mener, at det bør være lige som i 4-serien.

Arbejdspladsen bag rattet er i top. Der er mulighed for at kontrollere det hele lige rundt om chaufføren. Mulighederne for indstilling af sæde m.v. er ganske fine.

Som et forskud på de nye spejlregler, der kommer i begyndelsen af 2007, er R620 forsy-net med det ekstra frontspejl, som skal dække området lige nede foran vognen. Det er en god løsning, og jeg vil umiddelbart foretrække denne løsning frem for en kamera-monitorløsning. Spejlet er så at sige altid "tændt"

Den valgte teststrækning var anderledes i forhold til de sædvanlige ruter, jeg plejer at be-nytte mig af. Ruten er i store træk, ad motorvej E20 fra Fredericia til Kolding Syd, via Vamdrup og Jels til Ribe. Fra Ribe til Grindsted og op ad diagonalvejen til Ejstrupholm og via Nørre Snede til Vejle, hvor vi kørte på motorvej E45 og E20 tilbage til Fredericia.

Denne rute indeholder både en bid motorvej, en stor del landevej, hovedvej, kommunevej og bygader, som automatisk indebærer mange gearskift. På den måde blev der rig lejlig-hed til at teste gearkassen samt vognens evne til at kunne køre med forskellige hastighe-der.

Kører som en drøm

Den generelle bedømmelse af Scanias nye topversion er helt klar. Den kører som en drøm, og enhver vognmand eller chauffør, vil ikke vælge forkert ved at vælge denne versi-on.

Der er heller ikke tvivl om, at vognen med den kraftige motor vil være helt velegnet til at være trækker i et modulvogntog af typen B-dobbelt med en linktrailer. Den store motor vil være i stand til at holde en høj gennemsnitshastighed med 60 ton vogntogsvægt, så vogn-toget uden større problem vil kunne følge trit med de mange lastvogne i 40 - 48 ton klas-sen, der i dag kører med motorer i segmentet 400 til 500 hk.

Samtidig vil førerhuset være en god arbejdsplads for chaufføren som er væk hjemmefra i længere tid. Der er alt hvad man har brug for.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063