Kan kun vokse via modulvogntog
Naboerne var ikke tilfreds med en masse lastbiler på villavejen, så Steen M Hansen tog for nogle år siden første vækstskridt og købte et pænt stort industriareal areal i Vodskov - det er dog i dag udnyttet fuld ud af forretningen som transporterer blomster til Sverige, Norge og Finland - men Steen M. Hansen vil ikke flytte igen. Nu må hans "hjertebarn" modulvogntoget så stå for udvidelses-mulighederne - når det engang kommer
I en tid hvor Færdselsstyrelsen lancerer sin tre-årige forsøgsordning for modulvogntog i Danmark og udstikker rammer for, hvordan forsøgsordningen skal forstås - og i den efterfølgende ophedede debat om ordningens praktiske betydning for politikernes fremtidige beslutning om forsøgsordningens skæbne, møder vi en vognmand, der i den grad satser på de nye vogntog, at han helt er holdt op med at tænke i anden vækst end den, der naturligt følger af de øgede vogntogslængder.
Vognmand Steen M. Hansen, Vodskov, har altid været en ivrig fortaler for indførelse af de lange modulvogntog i Danmark.
- Jeg kører allerede i dag med to modulvogntog i forretningen, - begge udfører blomstertransporter til kunder i henholdsvis Sverige og Finland. Og det fungerer utroligt godt, synes jeg. Så jeg håber, vi snart får lov til at køre med kombinationen også i Danmark.
Langsom startSteen M. Hansen startede langsomt op i erhvervet. Et job som chauffør hos en ålborgensisk blomstertransportør lagde grunden og blev fulgt op af ønsket om at udvikle en selvstændig virksomhed inden for samme område.
Det blev muligt i 1988 på det tidspunkt, hvor chefen lagde op, og medarbejderne fik muligheden for at overtage hans materiel. Stillet overfor valget købte Steen M. Hansen en brugt Mercedes lastbil med omkring 250.000 km på tælleren. Nu var han in business.
- Den første tid i Ålborg var hård, fortæller Steen. - Jeg arbejdede med hjemmet som base, og det var tit lange ture, sene nætter og altid meget arbejde. Men det gik jo fremad hele tiden, - og kunder havde jeg en del af, så virksomheden voksede støt. Snart var vi fem eller seks lastbiler og otte medarbejdere i firmaet, der beskæftigede sig med transport af blomster til Norge, Sverige og Finland.
Til VodskovMen at drive vognmandsvirksomhed fra en privatadresse går kun en begrænset tid. Også for Steen M. Hansen.
- Vi fik snart problemer med at ha' lastbilerne på vejen, fortæller han. - Naboerne var ikke så begejstret for det, og vi konstaterede, at vi var vokset i en grad, så det var blevet nødvendigt at finde større og bedre faciliteter. Det lykkedes også - og i 1996 flyttede vi til Vodskov, hvor vi købte et areal i industriområdet, som vi mente var stort nok til at vokse i. Og det var det sådan set også, men problemet er bare, at vi allerede har opbrugt udvidelsesmulighederne fuldt ud, så vi kan ikke kan udvide aktiviteterne yderligere. Med mindre vi flytter endnu engang, siger Steen, - og det gør vi ikke.
Ikke yderligere vækstDen vækst Steen M. Hansen forudser, skal komme fra indførelsen af modulvogntog. - Modulvogntogene giver jo 33 procent mere gods på lastbilerne, så alene på det grundlag er der vækstmuligheder, fremhæver vognmanden. - Vore to modulvogntog er hver 25 m. Vi kan godt køre med dem i Danmark, men vi må jo ikke endnu, så den ene kører fast i Sverige og er en gang ugentligt i Danmark, mens den anden kører fra Danmark til Sverige og Finland, men den er delt i to, og det kræver en ekstra bil med chauffør at transportere den mellem Danmark og Sverige.
God forretningLige nu er det på grund af de ekstra omkostninger en tvivlsom fordel at køre med modulvogntog, - og om det kan betale sig er spørgsmålet.
- Vi får mere gods på bilen, og lastning og losning tager tilsvarende længere tid, fortsætter han.
- Desuden er der som før nævnt store udgifter forbundet med, at den ene bliver lastet og losset i Danmark. Men vi regner med, at det bliver en god forretning på sigt, fastslår Steen Hansen, der i dag har 17 lastbiler og 25 ansatte i virksomheden.
- Jeg har ikke noget tal på, hvor meget vi flytter på årsbasis, men generelt kan jeg sige, at der bliver mindre og mindre gods på bilerne, og at det tager længere og længere tid at køre strækningerne.
- Det sidste skyldes de nye kørehviletidsregler. De rammer især de vognmænd, der kører internationalt og benytter færger, fordi færgernes sejlplaner sjældent harmonerer med vore køreplaner, hvor vi skal tage hensyn til kørehviletidsbestemmelserne. Jeg vil ikke sige, at de nye arbejdstidsregler kommer på tværs, men jeg synes, at det er svært, når vi skal planlægge turene, for de ødelægger arbejdsrytmen.
- Når vi venter på en færge, har vi ofte for meget spildtid, og jeg tror, de nye arbejdstidsregler er et stort problem for mange vognmænd.
Fremtiden er modulvogntog
Modulvogntogene er af en række eksperter på området udråbt til den fornuftige løsning på en del af fremtidens trafikproblemer. Og hvis alt går vel, må de første modulvogntog køre på det danske vejnet fra 1. juli, - men stadigvæk kun mellem Sverige og Kastrup Lufthavn samt færgehavnene i Helsingør, Grenå og Frederikshavn. Forsøg der sigter på at måle de logistiske og miljømæssige fordele ligger i bedste fald et år ude i fremtiden, når den udvidede forsøgsordning, som trafikminister Flemming Hansen har bebudet, går i gang.
To vejnetSteen M. Hansen hører hjemme blandt modulvogntogenes fortalere, og det skorter heller ikke på forslag til, hvordan en løsning med længere vogntog skulle kunne gennemføres i Danmark. - Jeg så gerne, at der var to vejnet i Danmark, - forstået på den måde, at modulvogntogene kunne blive godkendt til kørsel på visse vejstrækninger, og at det så var forbundet med meget hårde bødestraffe ikke at overholde de begrænsninger. Det de har gang i nu, er ikke noget værd. Det er kun til fordel for Kim Johansen og det statsejede selskab SAS, siger han.
Jublede forgæves
- Alle jublede, da vi troede, at nu kom der tilløb til indførelse af modulvogntog i Danmark fra trafikminister Flemming Hansen, men der var kun én der havde grund til at juble, og det var Kim Johansen. Og så for staten.
- Et reelt forsøg, hvor flere får fordel af de øgede vogntogslængder, lader åbenbart endnu vente på sig. Og så længe situationen er som den er, sigter vi ikke på vækst, fastslår Steen M. Hansen.
- Vi venter og ser, siger han.
-----