23948sdkhjf

Foderstofkoncern transporterer en halv million tons

Vestjyllands Andel er en af de aktive spillere i foderstofbranchen, der konstant udvikler sin virksomhed.

Vestjyllands Andel er en af de aktive spillere i foderstofbranchen, der konstant udvikler sin virksomhed.



- Vi vil forsøge at være blandt de første med nye produkter og tiltag, som kan skabe værditilvækst hos vore kunder, lyder det fra foderstof-koncernen Vestjyllands Andel, som på sin hjemmeside fremhæver sit ønske om at være på forkant med udviklingen, og investere og udvikle sine produktionsanlæg og andre anlæg, så de er up-to-date

Afdelingsnettet i Vestjyllands Andel er fortsat stort. Det er dog ændret, så en del afdelinger er blevet til sæsonafdelinger

- Så nu har vi ni fuldtidsåbne afdelinger. Det er en udvikling der vil fortsætte, fordi flere og flere får varerne leveret direkte ud på gårdene, lyder det fra koncernen.

Det sidste er jo virkelig et spørgsmål om transportmulighederne. Et forhold der netop betyder, at man er nødt til at være meget up-to-date på hele logistikforløbet. Varen er jo ikke noget værd, så længe den ikke er kommet helt frem til modtageren, der skal bruge den i sin produktion.

Derfor er transport-delen også her et nøgleområde.

Vestjyllands Andel har hovedkvarter i Ringkøbing. Logistikken bliver dog styret fra Borris, hvor man sidste år byggede en vareturs-terminal og efterfølgende samlede transportopgaverne i begyndelsen af året. Hos foderstofkoncernen fortæller logistikchef Karsten Thue Siem, at man råder over en samlet flåde på 13 lastvogne, seks kærrer/påhængsvogne og seks trailere.

Tre om to vogne

Ingen kan beskylde den vestjyske koncern for at være mærkefikseret. I den nuværende vognpark har man både Iveco, MAN, Mercedes, Scania og Volvo.

For at udnytte materiellet optimalt og give chaufførerne gode muligheder for at holde fri, har man indført et arbejdsprogram hvor tre chauffører deles om to vogne. En løsning som man har været godt tilfreds med i flere år.

Ud over firmaets egen vognpark benytter Vestjyllands Andel også vognmænd til at løse transportopgaverne, der selvfølgelig er størst i høstperioden.

Dagligt beskæftiger foderstofkoncernen ca. 25 til 40 vogntog og årligt transporteres der ca. 0,5 mio. tons. Total er der ansat 110 medarbejdere, hvoraf 20 er chauffører.

Transporterne består både af afhentning af korn hos landmændene i høstperioden, transport af råvarer fra Århus og Fredericia havne hjem til foderfabrikkerne i Borris, Hee og Ringkøbing og transport ud til de otte øvrige afdelinger i Vestjylland.

Hertil kommer som det allervigtigste, leveringer direkte ud til landmændene i en stor del af Jylland.


Modulvogntog

Når der skal anskaffes nyt materiel, er chaufførerne med i beslutningsprocessen, så de langt hen ad vejen får et transportapparat, som de er glade for, og som er velegnet til transportopgaven.

Ellers er det parametre som god service, hvilket også indeholder et forhold som at man ikke skal køre særlig langt for at få serviceret, holdbarhed, brugervenlighed og ikke mindst pris, der gør sig gældende.

Om fremtiden, der jo indeholder begrebet modulvogntog, siger den vestjyske logistikchef. Det er spændende, dog mest på hjemkørslen af råvarer, da gårdene næppe helt er klar. Det vil kræve plads, og vi skal som regel køre på de små veje også ud til de store gårde.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078