23948sdkhjf

Lille dramatik - stor tyngde

DTLs generalforsamling i Haderslev den 17. maj forløb uden dramatik - end ikke valgene gav anledning til uenighed. Men til gengæld blev der lagt vægt på en række tunge emner

DTLs generalforsamling i Haderslev den 17. maj forløb uden dramatik - end ikke valgene gav anledning til uenighed. Men til gengæld blev der lagt vægt på en række tunge emner



Her er nogle pluk af de vigtigste ting fra beretninger og ministerindlæg

DTL-formand Anker M. Jensen:

- I transportbranchen kan vi råbe og skrige så meget vi vil over urimelige bødestørrelser for bagatelsager og politiets emsige kontroller. Men politikerne har altså fat i den lange ende. Af politiets statistikker kan de sort på hvidt konstatere, at transporterhvervet indretter sig efter pisken og ikke efter guleroden. Politikerne kan med politiets statistikker i hånden sige, at det hjælper at ramme vognmændene på pengepungen.

- Det er møg ærgerligt, at vi endnu en gang har været vidne til, at vi ikke vil os selv det bedst. DTLs vision har altid været et samlet transporterhverv, og medlemmerne forstår simpelt hen ikke, at branche-delen og arbejdsgiver-delen under HTS-paraplyen ikke kan finde sammen.

- Det er ganske enkelt for dårligt, at særinteresser og personspørgsmål står i vejen for det nødvendige sammenhold inden for transporterhvervet.

- Hvis vi i endnu højere grad forstår at markedsføre vores samfundsmæssige værdi, kommer vi automatisk med på vinderholdet. Hvis vi optræder som et professionelt erhverv med professionelle udøvere, får vi nogle muligheder, som vi ikke tidligere har haft, understregede han.

DTL-direktør Erik Østergaard

- Det danske vejnet er ikke gearet til den fortsatte økonomiske udvikling. De nuværende kødannelser har store samfundsmæssige omkostninger. Hvis der ikke gøres noget effektivt ved infrastrukturen, risikerer vi, at lastbilerne bliver en bremseklods for opsvinget.

Mange af de sager, som DTL beskæftiger sig med har berøring med EU. Og næsten 90 procent af samtlige EU-direktivet bliver til dansk lovgivning.

Derfor satser DTL hårdt på at få indflydelse på de direktiver, som har med transport at gøre. Det gælder i Kommissionen, Parlamentet og i Ministerrådet. Der er også god kontakt med de danske EU-parlamentarikere og med de mange udvalg og embedsmænd som udformer ideerne til direktiverne. Vi søger her at påvirke allerede i den meget vigtig idéfase. Når der først er nedfældet ord på et stykke officielt papir, er de svære at ændre

Transportminister Flemming Hansen

Ministerens forslag om liberalisering af cabotagekørslen over for tre østlande blevTrukket tilbage: - I stedet må vi nøjes med at glæde os over lempelsen af Østaftalen, som har gjort det muligt for danske virksomheder, herunder vognmandsvirksomheder at ansætte arbejdskraft fra de EU-lande. Det kræver overenskomstmæssige vilkår, men så kan virksomhederne få en forhåndsgodkendelse til at ansætte statsborger fra de nye EU-lande

- Jeg har aftalt med økonomi- er erhvervsministeren, at vi i samarbejde vil gennemføre en analyse af vognmandsbranchens konkurrence-vilkår, som bl.a. skal omfatte en sammenligning med forholdene i andre lande. F.eks. på afgiftsområdet, og den skal belyse udflagningsproblemet,

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063