Kran- og maskintransport-fusion
De to kran- maskintransportvirksomheder Kruse Maskintransport A/S og JM Maskintransport APS har for kort tid siden fusioneret.
I en meddelelse fra virksomheden hedder det, at man med denne fusion har mulighed for at betjene kunder over hele landet og samtidig udnytte synenergieffekten til gavn for alle parter.
Det fusionerede selskab har 25 kvalificerede medarbejdere og råder over 14 lastvogne med tilhørende kraner samt tilhørende materiel, ligesom man råder over lagerkapacitet i såvel det østlige som det vestlige Danmark.
Kruse Maskintransport A/S havde i efteråret 2005 75 års jubilæum og hører derfor til blandt de gamle forretninger indenfor dette segment. De to fusionspartnere har tidligere bl.a. opereret under navnene Kruse Maskintransport A/S, Grafisk Maskintransport ApS, JM Maskintransport ApS, Jørgens Maskintransport ApS og Arildtoft Grafisk Maskintransport ApS, det fortsættende navn er Kruse Maskintransport A/S.
-----