23948sdkhjf

Nyt simulatorcenter ved DTC

Trafiksikkerhed er ikke længere noget som kun lastbilproducenter, organisationer og medier taler om. Nu skal der virkelig gøres noget radikalt. Chaufførerne skal lære noget mere om dette vigtige punkt.

For at kunne gøre det er Nordeuropas mest moderne uddannelsescenter for transportsektoren ved at tage form ved DTC, Danmarks Transport Center ved Vejle. I tirsdags i sidste uge blev det første spadestik taget, og allerede inden jul får Transportsektorens Uddannelsesfond og TSU-Lastbilsimulator A/S et center med to lastbilsimulatorer og plads til yderligere to. I forvejen har TSU én mobil simulator, som langt fra kan dække det stigende behov. Ved det første spadestik sagde direktør Henry Dyrlund, DTC: Selv om vi efterhånden har prøvet det nogle gange, er dette noget særligt, fordi allerede ved etableringen af DTC i 80erne, var der visionære personer som forudså at man skulle flytte al uddannelse her ud på Centerbakken. For et par år siden tog vi det første spadestil til TU og nu kommer der en etape med et simulatorcenter. Det viser at man så rigtigt dengang.

- Bygningen sætter nye standarder for simulatorcentre, og når den bliver helt færdig vil transportbranchen få et sted med faciliteter, som bliver enestående i hele Europa,« siger direktør for DTC, Henry Dyrlund, der ser den nye tilbygning som et vigtigt skridt mod DTC?s mål om at huse et uddannelsesmæssigt fyrtårn og blive et logistisk distributions- og kraftcenter for hele regionen. Den nye bygning forbindes via et centertårn med den eksisterende skolebygning, som huser Transportbranchens Uddannelsescenter og Danmarks Transport Akademi. Bygningen er på 1300 kvadratmeter i to etager og rummer ud over simulatorhallen et auditorium med plads til 140 personer. Den eksisterende skolebygning og tilbygningen er kun en del af det ekspanderende uddannelses- og konferencecenter.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.072