23948sdkhjf

Ja til en transportstrategi

Således gjorde Flemming Hansen opmærksom på, at ministeriet er i gang med at se på, hvordan der kan laves et større forsøg, selv om han understregede, at han ikke vil gå på kompromis med sikkerheden.

- Det er derfor det tager tid at få sat gang i forsøget. Vi må vide, hvordan vi skal tilpasse infrastrukturen, hvilke typer vogntog, der kan køre på det danske vejnet og så videre, sagde Flemming Hansen, som dog ikke lagde skjul på, at han principielt mener, at så mange typer modulvogntog som muligt skal have lov til at køre i forsøgsordningen.

For infrastrukturen kræver det mindre ombygninger af eksempelvis tilkørsler, så de lande lastvogn kan komme rundt på en trafiksikkerhedsmæssig forsvarlig måde.

- Jeg synes, at det nuværende motorvejsvej vil være et godt udgangspunkt, sagde han men tilføjede, at det endnu er for tidligt at sige hvilken model, der bliver den endelige.

- En endelig model afhænger i sidste ende af om, vi kan finde den nødvendige finansiering, der skal til for at gennemføre en større ordning, sagde han og understregede samtidig:

- En ting er dog sikker. Vi kommer ikke til at se modulvogntog i byerne, eller hvor der en mange bløde trafikanter.

Selv om Flemming Hansen vurderer modulvogntog som en god ide, så mener han dog, at løsningen først for alvor batter, når det er et led i en strategi på europæisk niveau ? og derfor har han flere gang bragt spørgsmålet op i EU-sammenhæng, bl.a. for transportkommissæren og den tyske trafikminister.

Liberaliseringen af cabotagekørslen over for tre østlande forløb ikke som transportministeren havde regnet med. Han måtte som bekendt trække sit forslag tilbage:

- I stedet må vi nøjes med t glæde os over lempelsen af Østaftalen, som har gjort det muligt for danske virksomheder, herunder vognmandsvirksomheder at ansætte arbejdskraft fra de EU-lande. Det kræver overenskomstmæssige vilkår, men så kan virksomhederne få en forhåndsgodkendelse til at ansætte statsborger fra de nye EU-lande ? men ikke som chaufførvikarer eller som udstationerede chauffører

Flemming Hansen forholdt sig også til spørgsmålet om udflagning som skulle være en følge af det danske omkostningsniveau, de skærpede sanktioner på køre- og hviletidsområdet og forbuddet med anvendelse af udenlandske chauffør-vikarer på danske lastbiler i Danmark

Sagen er rejst i Vejtransportrådet og ministeren nævnte, at de foreløbige vurderinger er, at der er sket en vis udflagning, man at denne hovedsageligt er sket gennem etablering af datterselskaber udlandet.

- Jeg har aftalt med økonomi- er erhvervsministeren, at vi i samarbejde vil gennemføre en analyse af vognmandsbranchens konkurrence-vilkår, som bl.a. skal omfatte en sammenligning med forholdene i andre lande. F.eks. på afgiftsområdet, og den skal belyse udflagningsproblemet, sagde Flemming Hansen, som vil have afklaret om danske vognmænd har samme muligheder som vognmændene i andre lande.

I øvrigt venter han at komme med en samlet strategi for den nationale vejgodstransport i starten af 2007.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063