23948sdkhjf

Samarbejde i Østersøregionen

Et nyt transnationalt samarbejdsprogram, der skal fremme samarbejdet mellem landene omkring Østersøen ? Interreg IIIB ? vil blive sat i gang for perioden 2007 - 2013.

Det fremgik af en konference med omkring 450 deltagere, arrangeret af sekretariatet for det Interreg IIIB program som omfatter perioden 2001 ? 2008. Konferencen blev afholdt i Malmö 16.-17. maj med bl.a. Region Skåne som vært.

Det kommende Interreg program vil som hidtil blive støttet af Den Europæiske Udviklings Fond (ERDF). End del af midlerne vil blive brugt på mere intensive projekter, der involverer partnere i Rusland og Hviderusland såvel som EU-landene omkring Østersøen. I den nye periode vil der især blive fokus på fire områder:

?

Fremme af udvikling på tværs af Østersøregionen
? Forbedre adgangsmulighederne i Østersøregionen
? At behandle Østersøen som en fælles ressource
? Styrke Østersøregionens konkurrenceevne.
Organisationer fra elleve deltagende lande har mulighed for, at starte et projekt sammen med partnere fra andre lande indenfor et af disse fire overordnede mål. Private deltagere i projekterne og et mere intensivt samarbejde med Rusland og Hviderusland er også vigtige prioriteter i Interreg programmet.

Et bredt spekter
Indenfor det aktuelle Interreg program, der nu er lukket for yderligere projekter, er der i alt bevilget støtte for 168,6 mio. Euro svarende til ca. 1,26 mia. d.kr. til ikke mindre end 120 forskellige projekter med omkring 2.900 regioner, lande, ministerier, kommuner og private som projektpartnere. Disse projektpartnere har på deres side bidraget med tilsvarende beløb til projekternes gennemførelse.
Der er gennemført projekter indenfor et meget bredt spekter, der spænder fra turisme med et projekt benævnt ?European Route of Brick Gotic? det vil sige en guide til de gotiske bygningsværker, som er en væsentlig del af den fælles europæiske kulturarv. Over ?SEAREG?, der udover at forsøge at se ud i fremtiden allerede har bragt forskere, planlæggere og politikere sammen i søgen efter ny værktøjer og tilgange til at imødegå konsekvenserne af de globale klimaændringer for Østersøregionen.

Udvandring
Til ?Barents 2010? projektet, der forsøger at finde løsninger på, at især unge udvandrer fra de nordlige regioner omkring Barentshavet, gennem udvikling af strategier og samarbejde på tværs af landegrænser. De tre projekter blev på konferencen i Malmö hædret med hver et rav-træ, et særligt symbol for Østersøen hvor der som bekendt findes meget rav.
Det ny Interreg IIIB program forventes endelig forhandlet på plads og vedtaget i løbet af efteråret, således at den første indkaldelse af projektansøgninger kan ske i juni 2007 og med en godkendelse af de projekter, der er kommet igennem nåleøjet i december 2007.
Af interesse på transportområdet er især prioritet 2 i det kommende program ?Forbedre adgangsmulighederne i Østersøregionen?, hvor der især vil blive yder støtte til projekter, der tager fat på intermodale transportstrategier, minimering af flaskehalse og forbedring af interoperabilitet mellem havne og bagland.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063