23948sdkhjf

Mange om buddet: Også oppositionen ønsker godsstrategi

Et af de tiltag regeringen har på programmet er en udvidet forsøgsordning med modulvogntog, men det et kræver, at der er politisk tilslutning til at finde de fornødne midler til finansieringen, siger transportminister Flemming Hansen, som lægger op til en samlet dynamisk godsstrategi, hvor rammevilkårene for godstransportsektoren udvikles på flere fronter.

Det handler om en effektiv infrastruktur. Det handler om effektive rammer for de enkelte transportformer. Og det handler om et effektivt samspil transportformerne i mellem.

- Det danske transporterhverv bidrager i betydeligt omfang til samfundets udvikling og til at styrke Danmarks position i den globale økonomi. Globaliseringen betyder både mere konkurrence og nye muligheder. Analyser viser, at mængden af gods til og fra Danmark vil vokse med 75 procent over de næste 20 år. Disse udfordringer skal omsættes til værdi ved at skabe effektive transportsystemer

Et effektivt transporterhverv er en hjørnesten i dette. Udviklingen kræver, at der tænkes bredt og i helheder. Der er brug for alle transportformer og elementer i transportkæden, siger Flemming Hansen

Alvor med globalisering

Ministeren understreger udfordringerne for godstransporten som følge af globaliseringen - som giver mere transport og giver øgede muligheder men så sande også hårdere konkurrence

- Det danske transporterhverv klarer sig flot, og det skal det fortsætte med. Det er derfor vigtigt, at erhvervet og de forskellige transportformer har gode rammebetingelser, siger han og opregner de tre hovedelementer i Transport- og Energiministeriets godsstrategi:

For det første en effektiv infrastruktur med gode hovedforbindelser mellem Danmarks regioner og mellem Danmark og udlandet. Punkt to er gode rammevilkår for en fortsat effektivisering af de enkelte transportformer - vej, bane, fly og sø og desuden skal der udvikles effektive transportcentre og et godt samspil mellem transportformerne.

Luftfart og havne

Der er allerede kommet et oplæg om vækst i de danske havne, ligesom luftfarten har fået en offensiv strategi - "Dansk Luftfart 2015". Desuden er der investeringsplaner for udvikling af infrastrukturen.

Til juni kommer der et udspil om, hvordan samspillet mellem transportformerne kan forbedres, til september præsenteres principperne i den samlede godsstrategi og i starten af 2007 kommer en samlet strategiplan for udvikling af vejgodstransporten, fremhæver ministeren som også bebuder yderligere udspil på havneområdet og jernbaneområdet - herunder om rammer for en fremtidig havnepolitik samt organisering, kapacitet og bæredygtigheden af kombiterminalerne på jernbanen.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089