23948sdkhjf

Kamp mod højresvingsulykker

Transport- og energiminister Flemming Hansen tog højresvingsulykker op på internationalt transportministermøde i Dublin

Transport- og energiminister Flemming Hansen tog højresvingsulykker op på internationalt transportministermøde i Dublin



Endnu en højresvings-ulykke indtraf mandag, da en 76-årig kvindelig cyklist blev dræbt nær Valby Station i København af en højresvingende lastbil. På den baggrund var det meget aktuelt, at transport- og energiminister Flemming Hansen går og i forgårs deltog i Den Europæiske Transportministerkonferences (CEMT) møde i Dublin og her benyttede lejligheden til at tage emnet op.

Han orienterede sine kolleger om de seneste positive erfaringer i Danmark med nedbringelse af antallet og dræbte og tilskadekomne i trafikken. Men Flemming Hansen nævnte særligt behovet for internationalt samarbejde om at nedbringe antallet af højresvingsulykker, hvor de danske erfaringer viser, at såvel danske som udenlandske køretøjer er involveret i disse ulykker, der ofte har dødelig udgang.

Transport- og energiminister Flemming Hansen siger:

- Jeg er meget tilfreds med, at jeg på dette møde har haft lejlighed til at sætte fokus på behovet for at nedbringe antallet af de tragiske højresvingsulykker. Chauffører i udenlandske køretøjer er ofte ikke vant til udbredt cykeltrafik i deres hjemlande, som vi har det i Danmark, og der er derfor særlig grund til at sætte international fokus på denne type af ulykker.

- Jeg har bedt Havarikommissionen for Vejtrafikulykker om at analysere disse forfærdelige ulykker med højresvingende lastbiler. Formålet med arbejdet er at finde den rigtige løsning, så vi kan få færre dræbte og endnu færre personskader. Når rapporten foreligger, vil jeg sikre, at også andre lande kan drage nytte af den viden, vi indhenter, så vi i fællesskab kan gøre en indsats mod højresvingsulykker.

- Jeg har endvidere i forbindelse med debatten om en bæredygtig transportsektor med glæde konstateret, at regeringens strategiarbejde på godstransportområdet og måden, man arbejder med udvikling af godstransportsektoren, vinder genklang i international sammenhæng, siger ministeren.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064