200 mio. kr. til biobrændstoffer
Regeringen vil i forbindelse med efterårets udmøntning af globaliseringsreserven bruge 200 mio. kr. over en fire-årig periode til udvikling af biobrændstoffer.
Indsatsen skal målrettes udviklingen af 2. generations teknologier, hvor bioethanol produceres på basis af restprodukter og affald. Det er der efter regeringens opfattelse væsentligt større perspektiver i end 1. generations bioethanol, der alene baserer sig på fødevarer og foder.
Regeringens indsats vil blive udmøntet gennem inddragelse af det forskningsrådgivende system og skal ske i et tæt samarbejde med erhvervslivet, som forventes at supplere den statslige finansiering med betydelige midler, oplyser ministeriet, som påpeger, at den danske regering hermed understøtter hermed konklusionerne fra Det Europæiske Råds Møde d. 23.-24. marts om at yde den størst mulige støtte til forskning inden for og udvikling af 2. generations brændstoffer.
-----