Lindegaard går af
Koncernchef Jørgen Lindegaard, SAS Group, trækker sig til efteråret
Jørgen Lindegaard, der har stået i spidsen for SAS i luftfartsselskabets formentlig største krise til dato, har nu meddelt, at han trækker sig tilbage i efteråret.
Jørgen Lindegaard overtog ledelsen af SAS i maj 2001.
- Det har været fem år, som har været domineret af store omvæltninger. Katastrofen 11. september 2001 fik store konsekvenser for luftfartsindustrien. Samtidig fik konkurrenterne fra lavprisselskaberne deres gennembrud på markedet. De første skridt i den nødvendige rationaliserings- og reorganiseringsprocess er nu gennemført. Jeg føler, at tiden nu er til, at en ny koncernchef tager over, udtaler Jørgen Lindegaard, der samtidig takker selskabets ansatte.
Der er endnu ikke udpeget en afløser.
-----