23948sdkhjf

ITD:Flaskehalse i transportbranchen

ITD har foretaget en mindre undersøgelse blandt sine medlemmer omkring branchens øjeblikkelige situation.

ITD har foretaget en mindre undersøgelse blandt sine medlemmer omkring branchens øjeblikkelige situation.



Miniundersøgelsen er foretaget på baggrund af, at mange medlemmer har henvendt sig om den for tiden meget store aktivitet, der opleves i medlemsvirksomhederne.

- Efterspørgslen efter transport og transportmateriel er vokset kraftigt, ikke mindst de sidste to-tre måneder. Dette har betydet, at vi lige nu har at gøre med et transportmarked, hvor en del af vore medlemmer ikke kan levere med den sædvanlige kvalitet, hvad angår leveringshyppighed og leveringstid, siger ITD’s formand Mogens Therkelsen.

- Det er selvfølgelig en uholdbar situation for transporterhvervet - og dermed også for vore kunder, understreger han. – Samtidig melder vore medlemmer også om problemer med at skaffe et tilstrækkeligt antal velkvalificerede chauffører, siger han.

Situationen på transportmarkedet er opstået af, at der er stor vækst i Danmarks varehandel med udlandet, hvilket gælder såvel import som eksport.

Mogens Therkelsen udtrykker sin glæde over, at det går så godt for dansk økonomi og for transportbranchens kunder. - De vækstgrader, vi har oplevet og fortsat ser, har selv de bedste prognoser ikke kunnet forudse, siger han og tilføjer:

- Den hektiske markedssituation har medført et yderligere pres på infrastrukturen, og mange vognmænd og chauffører oplever dagligt en stor trængsel på vejnettet - i Danmark ikke mindst i trekantområdet og ved indfaldsvejene til de store byer.

Der er samtidig lavet en undersøgelse syd for grænsen, som for det nordtyske område viser tilsvarende flaskehalse. ITD opfordrer på baggrund af ovenstående til, at de internationale transportører sammen med deres kunder fører en åben og konstruktiv dialog, så flaskehalsene hurtigst muligt kan ryddes af vejen.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062