Det er ingen dårlig forretning
De små ungdomsårgange er ved at være i realitet, og mange virksomheder kæmper nu om, at blive den, som tiltrækker dygtige unge ? vel vidende, at der simpelthen ikke er nok unge til alle. Derfor bekymret det organisationer og institutioner på transportområdet, at virksomhederne ofte er så tilbageholdende med åbne døren for lærlinge.
Det kan der være mange grunde til, men nu har TUR sat sig for sort på hvidt, at vise hvad de økonomiske realiteter er omkring lærlingene
- I nogle transportvirksomheder hersker der stadigvæk fordomme om, at en transportlærling er en økonomisk byrde, mener TUR som derfor har gennemført nogle konkrete regnestykker, som afkræfter fordommen.
Det er arbejdsgivere (ATL i HTSA) og arbejdstagere (3F), der i fællesskab har lavet beregningerne på navngivne virksomheder og lærlinge.
Virksomhederne er udvalgt på baggrund af ønsket om en jævn repræsentation af branchen.
- Men naturligvis vil der være en række virksomheder med særlige profiler, som ikke mener sig sammenlignelige med en af virksomhederne, anfører TUR.
Det er Alex Andersen, Ølund, IAT Kemi, Esbjerg, Danske Fragtmænd, Fyn og Brdr. Thomsens Vognmandsforretning, Rødding, som har deltaget i regnestykket, som får TUR til at fastslå:
Fastansættelse
- Beregningerne afliver myten om, at vognmændene sætter penge til ved at have en lærling. Det beregnede overskud hos de fire virksomheder er faktisk mellem 106.000 og 138.000 kr. i lærlingeperioden. Lærlingen erhverver hurtigt de nødvendige certifikater og kørekort - og inden da, er det en fordel at have et "ekstra" sæt hænder til f.eks. til at hjælpe på værkstedet eller være medhjælper på et køretøj, lyder det fra TUR.
-----