23948sdkhjf

Er der nogen der opdager det hvis dit firma lukker

Vi har næsten til bevidstløshed hørt, at verden forandrer sig i disse år og at vi skal blive mere effektive mere omkostningsbevidste og løbe hurtigere ? det første er en kendsgerning. Industrisamfundets tid er forbi. Det sidste passer måske slet ikke ? i hvert fald ikke, hvis man spørger erhvervsmanden Lars Kolind.

Han blev kendt som Oticon-direktøren, der med succes omdannede virksomhedens hierarki til en halvkaotisk spaghetti-organisation ? og satte viden i højsædet. Viden er stadig et lidt uldent ord for mange virksomheder. Hvad pokker betyder det? Vi ved da, hvad vi gør.

Lars Kolind har en kur for virksomheder, der vil være mere innovative, hvad enten det er fordi de er pisket til det af røde tal, eller fordi de vil være med i front. Det gælder små virksomheder og det gælder de store.

De skal gøre deres kunder begejstrede, intet mindre.

Så er ord som effektivitet, tempo, besparelser ikke pludselig de vigtigste.

Effektivitet er et krav men ikke nødvendigvis et større krav end innovation og kundetilpasning. Kun hvis man skal levere en standardydelse er det en fordel at have en maskin-agtig og bureaukratisk løsning. Men hvem efterspørger i dag standard-løsninger. Alle vil jo have en løsning, der passer til netop deres behov.

Så hvis man vil flytte sig væk fra den bureaukratiske tankegang, er man nødt til at sætte noget andet i stedet. Lars Kolinds kur består i at skabe firmaer eller organisationer med mening, partnerskab, samarbejde og værdibaseret lederskab.

Således handler det ikke blot om at skabe overskud ? firmaet skal stå for en samfundsopgave ? noget virksomheden virkelig ville blive savnet for, hvis det ikke blev gjort, eller hvis den ikke var der.

I sin nye bog Kolind Kuren peger innovationens mester Lars Kolind på fire ting, som er vigtigst, hvis man vil have en ny organisation i firmaet som for alvor flytter noget og som kan tilpasse sig kravene. Mange af ideerne er samtidig lagt ud på nettet til fri anvendelse for interesserede på www.kolindkuren.dk hvor der også er en weblog til diskussion og udveksling af ideer.

Fire vigtige

De fire vigtige træk, som de samarbejdende virksomheder har for at kunne klare tilpasninger til skiftende vilkår ser sådan ud:

De har en mening som går ud over det at få et overskud eller være førende i branchen

De bygger på et grundlæggende partnerskab mellem ledelse og medarbejdere, og de ser ikke de to parter som modsætninger. Partnerskabet strækker sig også til leverandøren, kunder og andre samarbejdspartnere uden for organisationen.

De er organiseret med henblik på samarbejde ? det vil sige, at de har mindre struktur, og de er mere organiske og kaotiske end traditionelle virksomheder

De ledes af mennesker, som bygger deres arbejde på fælles værdier snarere end autoritet og magt.


De andre skal vokse

Partnerskabet skal vedrøre både medarbejdere, leverandører, kunder og evt. andre. Samarbejdet i organisationen skal betyde, at alle medarbejdere har relationer, der skaber værdi, til mange andre. Og værdibaseret lederskab er det modsatte af den traditionelle opfattelse af en chef som den der leder og fordeler arbejdet. Fremtidens leder skaber rammerne for at andre kan vokse.

Syv gratis værktøjer

- Det er ikke helt let at springe ud af bureaukratiets dødsspiral og over på en ny vækstkurve, fremhæver Lars Kolind, som har en værktøjskasse på nettet, som alle kan bruge gratis. Det er følgende:

The Second Cycle Index (TSC Index) hjælper dig og dine kolleger med at finde ud af hvor bureaukratisk jeres organisation er. Du får adgang til værktøjet ved at klikke på ?Test din organisation?. Mental Model Mapper (MMM) er en metode til at analysere hvad organisationens ?mentale model? er (dvs. hvordan den tænker).

Value Identification Process (VIP) er en systematik til at kortlægge de værdier organisationen bygger på og hvordan de føres ud i praksis. Og når der er behov for at skabe konsensus om værdierne kan I bruge Consensus Creation Crash Programme (CCCP) som en vej at gå.

Knowledge-based People Management (KPM) er det du skal bruge, hvis du vil begynde at arbejde lige så systematisk og videnbaseret med medarbejderne som virksomheden sikkert allerede arbejder med sin kvalitetsstyring eller produktudvikling. Innovation Powerhouse (IP) er alle de ting du kan gøre for at jeres arbejdsplads bliver en bedre ramme om videnarbejde og innovation end nu.

Change Process Tools (CPT) er mine staldfiduser til hvordan man skal gennemføre store forandringer som dette spring, i en organisation. Jeg er så sikker i min sag, at jeg har vovet pelsen og skitseret hvordan Kolind Kuren kunne bruges til at gøre tre meget betydningsfulde organisationer mere innovative og relevante: folkeskolen, fagbevægelsen og den amerikanske bilindustri.


Det er altså nu

- Det får jeg nok kritik for, men prøv at se om ikke eksemplerne kunne inspirere dig, lyder det fra Lars Kolind, som ikke mindst drives af, at han synes at bureaukrati er et kæmpe problem, der belaster både medarbejdere, virksomhedsejere og samfundet.

- Vi går glip af vækst, vi kunne få større velstand og større livskvalitet og retfærdighed hvis vi gjorde noget ved bureaukratiet.

- Vi kan gøre det af med bureaukratiet fordi vi ved hvordan man skal udforme og drive videnbaserede virksomheder og organisationer. Erfaringerne er gjort, bøgerne er skrevet, men det sker bare ikke. Her er det værktøjskassen kommer ind.

Og tidspunktet er nu. Det er, når virksomhederne tjener penge og samfundet har en sund økonomi, at vi kan forandre den måde vi arbejder på.


At hvile og forandre

Men hvordan hænger innovation og forandring sammen med de mange klager over stigende stress blandt mange medarbejdere. Kunsten er ifølge Lars Kolind, at lære at hvile i forandring - stress forvirring kommer nemlig i høj grad af, at man ikke ved, hvad målet er. Derfor skal der skabes et klima, hvor folk er trygge ved at gøre tingene anderledes.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063