Det blå Danmark på landevejen
?Danmark som Europas førende søfartsnation?, rapporten om ?Det Blå Danmark?, eller dansk søfarts betydning i fremtiden ? set i globaliseringens optik og på baggrund af øget konkurrence - er blevet et hit.
Sjældent er et enkelt erhverv i Danmark i den grad blåstemplet med ministeriel støtte og opbakning til fremtidens strabadser på verdensmarkedet. Effekten er så positiv, at vejtransporten nu efterlyser et tilsvarende initiativ.
DTL-direktør Erik Østergaard giver søfartsrapporten følgende skudsmål:
- Der er fuld opbakning fra vor side til, at Økonomi- og Erhvervsministeriet og Søfartsstyrelsen - i tæt dialog med erhvervet - går ud og opstiller nogle vidtrækkende mål for erhvervets fremtidige vækst- og udviklingsvilkår. Og det er fuldt legalt, at man har ambitioner på erhvervets vegne om, hvordan dansk søfart i fremtiden skal vokse internationalt og bidrage til at gøre Danmark til verdens mest konkurrencedygtige økonomi.
- Dansk søfart har gennem dygtighed i erhvervet og politisk forståelse for nødvendigheden af gode rammebetingelser formået at vokse og bringe sig på forkant i en skærpet global konkurrence. Men i stedet for at hvile på laurbærrene, går man altså ind og tager fat i hvad der skal til for at fastholde positionen, og hvad der kan gøres for at sikre erhvervets fremadrettede vækst og udvikling, og det spørgsmål besvares i ?Det Blå Danmark?.
- Rapporten er et forbilledligt initiativ, fastslår Erik Østergaard.
? Og det er så godt, at jeg mener, man på fuldstændig tilsvarende vis burde sætte fokus på en anden del af transportsektoren, der på samme måde er en styrkeposition for Danmark, nemlig vejtransporten. Danmark er ude i verden kendt for at levere effektiv kvalitetstransport og for alle former for transportløsninger. Men vi står ligesom søfarten i en brydningstid med skarp konkurrence, stigende omkostninger og mere og mere kontrol og regulering fra statens og EU's side. Det skaber problemer for transportvirksomhederne, siger han.
Spotlight på vejtransport- Situationen kræver handling, og vi opfordrer derfor til, at der også sættes spotlight på vejtransporten. I øvrigt er landtransport og søfart to sider af samme mønt, og ingen transportform kan i realiteten stå alene. Når man taler om at styrke det ene erhverv, er der derfor al mulig grund til at se samlet på problemet og tage vejtransportens rammevilkår og fremtidsmuligheder op på højt plan. Formålet er at sikre, at vi i Danmark også i fremtiden har et stærkt og velfungerende vejtransporterhverv, som kan underbygge samfundsudviklingen samt styrke Danmarks position som en stærk spiller i en verden præget af globalisering og skærpet konkurrence, også på transportområdet.
Resultatkontrakten
- Meget apropos var jeg den 11. maj sammen med repræsentanter for blandt andet ITD og ATL inviteret til møde med erhvervsminister Bendt Bendtsen, justitsminister Lene Espersen og transportminister Flemming Hansen. Formålet er præcis at diskutere vejtransporten, erhvervets rammebetingelser og fremtidige vækst.
- Vi har også lidt i denne sammenhæng i DTL regi netop foretaget en sammenligning af Søfartsstyrelsens resultatkontrakt med Færdselsstyrelsens tilsvarende kontrakt. Det er helt tydeligt, at der med rapporten ?Det Blå Danmark? er kastet fornyet fokus på søfarten som erhverv samt på dets rammebetingelser og vækstmuligheder, og det er afspejlet i Søfartsstyrelsens resultatkontrakt. Hvad angår Færdselsstyrelsen dækker resultatkontrakten endnu kun kontrol og regulering. Og det er der. vi ønsker erhvervsperspektivet uddybet, siger Erik Østergaard.
-----