23948sdkhjf

Statskroner giver ulige konkurrence på europæiske havne

Da EU-Kommissionens direktiv om havneserviceydelser faldt klask på gulvet i Europaparlamentet i januar, betød det også, at kommissionens ambitioner om at skabe fælles europæiske regler for statsstøtte til infrastrukturen på havne blev bremset.

Men EU-Kommissionen har ikke opgivet, at skabe mere lige konkurrencevilkår mellem de europæiske havne og ønsker fortsat at regulere statsstøtten til havneinfrastrukturen.

Desuden har man udmeldt nogle første tanker om indhold i nye retningslinier for offentlig støtte til havne.


Ingen dansk støtte

Hovedtrækkene i EU-Kommissionens foreløbige ideer om regulering af statsstøtten er ifølge Danske Havne:

- Offentlig støtte må gives til udbedring eller fornyelse af infrastrukturen, som flere serviceudbydere, rederier m.v. kan bruge (bl.a. kajanlæg, lagerbygninger, logistik systemer, tilkørselsveje, oprensning af sediment i bassiner og sejlrender, isbrydning, afmærkningsbøjer, energi- og vandforsyning)

- Offentlig støtte må alene anvendes til de bevilgede formål og ikke til krydssubsidiering

- reglerne skal gælde for havne med en årlig godsmængde på over 1,5 millioner tons om året.

Der er 11 offentlige danske havne, som har mere end 1,5 mio. tons i årlig godsomsætning.

Danske havne modtager ? i modsætning til deres udenlandske konkurrenter ? ikke statsstøtte til havnenes egen infrastruktur. Det udgør ifølge organisationen Danske Havne et alvorligt konkurrenceforvridende moment, når danske havne skal konkurrere med udenlandske havne i eksempelvis Tyskland og Sverige.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063