23948sdkhjf

Ny havnekran til Næstved

Der er tale om en Sennebogen 850 M Special, i dette tilfælde med en pylonlængde på 1,4 meter. Kranen blev for nylig blev overdraget til havnechef Jesper Møller Petersen. I lighed med flere andre havne har Næstved valgt at modernisere sin løftekapacitet for at kunne stå sig i konkurrencen.

Krantype er robust bygget og målrettet til håndtering af materialer. Kranen har en speciel bom med kinematik og er opbygget meget servicevenligt. Det hydrauliske system er hurtigtarbejdende og udstyret med last-føler teknologi. Krøjemotoren, der er forsynet med et svinggear, er højt dimensioneret og har udvendig fortanding.

Kranens motor kommer fra Caterpillar og er af typen C9 Acert Teir III, der er en sekscylindret rækkemotor med en maksimum-effekt på 243 kw. Kranen er udstyret med et diagnostisk system, kaldet SDS. Undervognen er af typen MP50, der har firepunkts stabilisatorer, hvor der er individuel kontrol med de hydrauliske cylindre i stabilisatorerne. Akslerne er dimensioneret til en belastning på 70 ton og har to hydrauliske motorer, som kan fremføres med to forskellige hastigheder.

Den nye kran til Næstved havn er leveret af UN Maskinservice, Sorring, hvor salgschef Jørgen Andersen har stået for salget.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078