Konkurrence-evne til søs
Danske redere advarer mod kortsigtede nordiske beskæftigelses-tiltag
Under en høring i den svenske Riksdag, arrangeret af Nordisk Råd, blev der givet en orientering om EU Grønbogen af den ansvarlige i EU-Kommissionen, John Richardson. Som den eneste erhvervsrepræsentant havde Danmarks Rederiforening lejlighed til i et indlæg og paneldeltagelse at presse på for internationalt orienterede løsninger og sikring af europæisk søfarts globale konkurrenceevne. Særlig advares mod gennem kortsigtede beskæftigelsesprojekter at mindske fleksibiliteten ved bemanding af skibene. Kompetenceopbygning i erhvervet er ikke kun noget, der sker til søs, men i mindst lige så høj grad i rederikontorerne i land. Der var under høringen umiddelbart god forståelse for erhvervets synspunkter. Grønbogen forventes offentliggjort ultimo maj/primo juni 2006, oplyser Danmarks Rederiforening.
-----