23948sdkhjf

Jernbane-valget

”Banestrækningen København-Ringsted - politikernes store valg”. Det er titlen på den næste TØF-konference, som finder sted på Christiansborg den 30. maj.

”Banestrækningen København-Ringsted - politikernes store valg”. Det er titlen på den næste TØF-konference, som finder sted på Christiansborg den 30. maj.



Jernbanestrækningen mellem København og Ringsted er en flaskehals både for den lokale og regionale togtrafik, for togtrafikken mellem landsdelene samt de internationale forbindelser. Kapaciteten på banen er fuldt udnyttet nu, og det sætter ikke alene en grænse for antallet af tog, men også hvor hurtigt og præcist disse tog kan køre.

Det får endnu større betydning i fremtiden, at der er en flaskehals, fordi flere og flere passagerer pendler mellem hovedstaden og det øvrige Sjælland - og fordi stadig flere rejser over Storebælt. Desuden bliver der større behov for plads til godstrafik på strækningen, ikke mindst ved etablering af en fast forbindelse over Femern Bælt.

TØF-konferencen skal belyse hvilken af de fremlagte løsninger, politikerne skal udvælge til videre bearbejdning og analyse via bl.a. en såkaldt VVM-undersøgelse.

Skal det være en løsning langs jernbanens nuværende linieføring via Roskilde - eller en løsning hvor der skal bygges helt nye spor fra København til Ringsted over Køge?

- Valget af løsning har store konsekvenser på mange områder - og for mange mennesker, siger formand for TØF, Jens Hennild

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063