Spareprogram hos TNT
TNT varsler besparelser og nyinvesteringer - på samme tid.
TNT agter i år at gennemføre et markant spareprogram. Det er hovedsageligt â€overheads†i den hollandske gruppes postaktiviteter, express-division og logistikafdeling, der står for skud. Samtidig vil TNT investere kraftigt i de afdelinger, der har det største vækstpotentiale.
Et af målene for yderligere kapitalindsprøjtninger er hub’en i Liège, hvor planerne omfatter udvidelse af lufthavnskapaciteten. I slutningen af 2006 indsættes den første af to nye Boeing 747 fly, hvilket vil medføre kraftig vækst i handelen med Asien. Denne del af verden betragtes som et af de mest fremtrædende vækstmarkeder overhovedet, og hvis vi vil udvikle os i det hele taget, er det dér vi skal gøre det, lød det fra Henk van Dalen, CFO i TNT, under præsentationen af gruppens kvartalsresultat.
På den anden side har TNT gruppen varslet en række markante sparetiltag, der sammenlagt skal reducere gruppens overheads med 75 mio. euro. De annoncerede besparelser er også inspireret af salget af logistikafdelingen, som TNT forventer at gennemføre inden nytår. – Det drejer sig om cirka 1/3 af aktiviteterne, hvilket naturligvis vil få indflydelse på overheadomkostningerne, understreger Peter Bakker, TNTs præsident, der i øvrigt afviser at kommentere rygterne om UPS’s eventuelle overtagelse af gruppens express-aktiviteter men nøjes med at påpege, at han har set en rapport, hvori UPS forudser en række større overtagelser. Det er alt hvad Bakker har at sige om den ting lige nu.
TNT har i øvrigt haft en god periode med en omsætning på 2,65 milliarder euro - hvilket er en stigning på 9 procent i forhold til samme periode sidste år.
-----