DAF udvider XF105-serien
Forvogne og flerakslede modeller tilføjet XF-105-serien
DAF Trucks startede produktionen af XF105-seriens 4x2 trækkermodeller i januar 2006. Nu er produktionen af 4x2 forvogne samt et bredt udvalg af 6x2 versioner af DAF’s nye topmodel i fuld gang.
Til efteråret vil denne serie blive kompletteret med 6x4, 8x2 og 8x4 versioner, herunder FTM'en, en 8x4 trækker med dobbelt-trækkende aksler i tandem og en styrende forreste bagaksel til ekstra tunge belastninger.
DAF vil levere XF105-forvognen som en 4x2 standardmodel med akselafstande fra 4,90 m til 6,90 m og bruttolasteevner på op til 13 tons. Derudover findes der en udvidet serie af 6x2 forvogne med bruttolasteevner på op til ca. 19 tons. Modellerne med efterløbsaksel kan leveres enkeltmonteret med luftaffjedring på bagakslen eller dobbeltmonteret med enten bladfjedre eller luftaffjedring på bagakslen. Luftaffjedring foran kan også leveres. XF105'eren findes også som en 6x2 forvogn med styrende bageste bagaksel for at give ekstra stor manøvredygtighed og fleksibilitet på gårdspladser og byggepladser.
-----