23948sdkhjf

Børneøjne bag rattet

»Trafiksikkerhed i øjenhøjde« i gang med fjerde sæson

»Trafiksikkerhed i øjenhøjde« i gang med fjerde sæson



Trafiksikkerhedskampagnen »Trafiksikkerhed i øjenhøjde«, er et privat trafiksikkerhedsinitiativ, der er organiseret af Dansk Transport & Logistik, Falck, Danske Fragtmænd, Volvo og 3F transportgruppen i forening, er netop startet på fjerde sæson, der denne gang afvikles på Sjælland.

3. B på Asgård Skole i Køge tog torsdag 19. maj forskud på kampagnen, der er målrettet til elever i 1.-3. Formålet er at lære børnene korrekt og fornuftig trafikadfærd omkring lastvogne.

Elev blev dræbt

Valget af Asgård Skole var desværre ikke tilfældigt. Sidste efterår blev en af skolens elever dræbt ved en af de tragiske højresvingsulykker, som 'Trafiksikkerhed i øjenhøjde' forsøger at forhindre.

Når kampagnen slutter med udgangen af maj, har trafiksikkerhedskaravanen besøgt 45 folkeskoler spredt over hele Sjælland, Lolland og Falster og omkring 2500 små skoleelever har ved selvsyn stiftet bekendtskab med lastvognschaufførens udsigt.

30.000 børn

Mere end 30.000 børn har tidligere gennemgået 'kurset', der dels består af teori i klasselokalet og en tur i chaufførsædet på en lastvogn, så børnene selv kan se, hvor meget og hvor lidt chaufføren faktisk kan se.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063