23948sdkhjf

Stærk utilfredshed med tachograf-sagen

DTL vil have EU til straks at skride ind over de syv EU-lande, der ikke har indført tachograf - ITD ønsker, at danske myndigheder er klar til at reagere overfor udenlandske lastbiler uden tachograf - efter nu seks fejlslagne forsøg på at indføre tachografen i hele EU

DTL vil have EU til straks at skride ind over de syv EU-lande, der ikke har indført tachograf - ITD ønsker, at danske myndigheder er klar til at reagere overfor udenlandske lastbiler uden tachograf - efter nu seks fejlslagne forsøg på at indføre tachografen i hele EU



Dansk Transport og Logistik er stærkt utilfreds med, at syv EU-lande, heraf fem af de nye medlemslande, ikke har opfyldt kravene til indførsel af den nye digitale fartskriver, den såkaldte tachograf. Det betyder, at landene ikke kan håndhæve reglerne for køre- og hviletid rigtigt, og at der skabes en konkurrencemæssig ulighed mellem de lande, der opfylder kravene, og dem, der ikke gør.

De syv lande er Ungarn, Slovakiet, Portugal, Grækenland, Cypern, Slovenien og Malta.

- Hvad skal en dansk chauffør, som har en lastbil med den nye tachograf, gøre, hvis han stoppes af ungarsk politi? De kan ikke aflæse hans digitale fartskriver, da de kun teknisk er i stand til at aflæse de analoge fartskrivere. Der kan blive problemer omkring dokumentationen af køre- og hviletid, siger Erik Østergaard, adm. direktør i DTL, som opfordrer EU til at skride ind over for de syv medlemslande øjeblikkeligt.

Klage til EU-ombudsmand

- I forvejen skaber den nye tachograf problemer, fordi den tæller på en anden måde end den gamle, hvilket for nogle chauffører - dem med mange stop på en dag - kan betyde, at de samlet kan blive afregnet for op til en halv times ekstra køretid om dagen, selv om de ikke har kørt i den halve time, siger Erik Østergaard og gør opmærksom på, at DTL tidligere har indgivet en klage til EUs ombudsmand om forløbet med den digitale tachograf. EUs ombudsmand er fortsat i færd med at vurdere klagen, og hvordan den kan behandles.

Ikke blot et pære-skift

ITD-formand Mogens Therkelsen finder det fuldstændigt uacceptabelt, at der nu vi ske en forskelsbehandling mellem konkurrerende transportører i Danmark og i nogle af de tachograf-passive lande.

- Efter fem fejlslagne forsøg kunne man have forventet, at EU og også de danske EU-politikere og myndighederne havde sikre, at tachograf-indførelsen denne gang var i orden. Men nej. Og ITDs spørgsmål til politikere og myndigheder herhjemme er: Har man forberedt sig på, hvad man vil gøre ved lastbiler fra lande uden tachograf-krav, som stoppes af politiet herhjemme, siger han og tilføjer:

- Det er dybt utilfredsstillende at denne sag ikke er forberedt bedre - man kunne have indført en test-periode. Det handler jo ikke blot om en pære der skal skiftes på lastbilen. - Chauffører skal oplæres i brugen af de digitale apparater, ligesom de have et særlig førerbevis. Og vi oplevet, at medlemsvirksomheder melder tilbage til ITD, at tachograf-softwaren ikke er i orden heller. Vi må forlange, at myndighederne sørger for at tingene er i orden, siger Mogens Therkelsen

Den 1. maj 2006 indførte politiet krav om, at føreren også skulle medbringe dagsudskrifter fra førerkortet for de dage, hvor der var ført et køretøj med digitalt kontrolapparat. Det fik ITD til at meddelte politiet, at man ikke var enig i dette krav, idet man havde den opfattelse, at det er i strid med den vedtagne tekst i EU.

Politiet har nu over for ITD meddelt, at det tidligere krav nu er fjernet, og at chaufføren alene skal fremlægge sit førerkort som dokumentation for de dage, hvor han har ført et køretøj med digitalt kontrolapparat.

Sådan er reglerne

DTL præciser de regler som nu gælder

Hvis chaufføren eller vognmanden kører i en lastbil med en almindelig analog fartskriver, skal han kunne fremvise:

· køreskiverne for den indeværende uge samt de køreskiver, som han har brugt de forudgående 15 kalenderdage

· et førerkort, hvis han ejer sådan et

· eventuelle manuelle udskrifter (eksempelvis force majeure-reglen), der er foretaget i indeværende uge samt i de forudgående 15 kalenderdage.

Hvis chaufføren eller vognmanden kører i en lastbil med en digital fartskriver, skal han kunne fremvise:

· et førerkort

· eventuelle manuelle udskrifter fra den digitale fartskriver (eksempelvis hvis force majeurereglen er anvendt), som er foretaget i indeværende uge samt i de forudgående 15 kalenderdage.

· har chaufføren eller vognmanden i samme periode også kørt i en lastbil med en analog fartskriver, skal han derudover kunne fremvise de køreskiver for den indeværende uge samt de køreskiver, som han har brugt de forudgående 15 kalenderdage.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.058