23948sdkhjf

Arbejdspladsen ville outsource...

...men så startede Sven Nielsen som vognmand Vognmand har fokus på et godt arbejdsmiljø og vedkender sig sit ansvar for et godt miljø i det hele taget

...men så startede Sven Nielsen som vognmand

Vognmand har fokus på et godt arbejdsmiljø og vedkender sig sit ansvar for et godt miljø i det hele taget



I 2002 ville Sven Nielsens daværende arbejdsplads - en stor truckleverandør - outsource alle transportopgaverne og derfor afhænde lastvognen, som Sven Nielsen kørte med.

- Jeg nåede ellers nærmest at have konfirmation med vognen, en Volvo FL10 med kærre og kran opbygget til trucktransporter, fortæller Sven Nielsen

- Da jeg fandt ud af, at man ville outsource transportopgaverne, spurgte jeg om det ikke ville være muligt, at jeg købte lastvognen og så starte som vognmand. Ledelsen i truckfirmaet syntes det var en rigtig god idé.

Derfor startede Sven Nielsen den 1. maj 2002 sit firma S.N.N. Truck & Lift transport ApS i Tune ved Roskilde.

- Efter at have overtaget det efterhånden aldrende vogntog, som jeg jo havde kørt med i 15 år, sagde min svoger til mig, at jeg ikke skulle begå samme fejl som han. Han var på daværende tidspunkt vognmand, og han mente, at jeg skulle skifte vognen ud, så jeg ikke blev ved med at køre med noget gammelt materiel, siger han.

Det blev til en ny Mercedes Actros 2543 med knæklad,

På forkant med miljøet

Siden er der kommet to nye MAN TGA trækkere med tilhørende specialopbyggede trailere til, så vognmandsfirmaet i alt har tre trækkende enheder. Den sidste nye MAN er Månedens Køretøj i denne måned.

Det er en MAN TGA 26.430 med D20 motor i en EURO4 udgave.

Når Sven Nielsen har valgt en EURO4 version, skyldes det ikke mindst, at vognmanden vil være på forkant med miljøsituationen. Det skal indskydes, at det nu snart er et år siden, at vognen blev bestilt.

Både den nye MAN og den tilhørende specialbyggede trailer blev leveret i efteråret 2005. Sven Nielsen siger til Trans Inform;

- Vi vedkender os vort ansvar for et renere miljø, og vi vil ikke lige pludselig risikere at stå i den situation, at vi ikke mere kan køre inden for en eventuel ny miljøzone i København og lignende storbyer.


Trafiksikkerheden

Vognmanden har også udstyret alle sine vogne med on-spot snekæder, så chaufførerne ikke risikerer at vognene lige pludselig ikke kan sætte i gang i snevejr m.v. Den slags udstyr er med til at gøre arbejdsmiljøet bedre.

For at højne trafiksikkerheden i forhold til de mere bløde trafikanter, har Sven Nielsen også valgt at udstyre alle sine vogne med en kameraløsning i stedet for blot et ekstra spejl.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063