Lærlinge ingen dårlig forretning
Det er en myte, at en transportlærling er en økonomisk byrde, fastslår Transportbranchen Uddannelsesråd, TUR, som atter engang har beregnet prisen: Og virksomheder, der har været med i regnestykket meldes om et overskud på mellem 106.000 og 138.000 kr. i lærlingeperioden.
I nogle transportvirksomheder hersker der stadigvæk fordomme om, at en transportlærling er en økonomisk byrde, mener TUR som derfor har gennemført nogle konkrete regnestykker, som sort på hvidt afkræfter fordommen
Det er arbejdsgivere (ATL i HTSA) og arbejdstagere (3F), der i fællesskab har lavet beregningerne på navngivne virksomheder og lærlinge.
Virksomhederne er udvalgt på baggrund af ønsket om en jævn repræsentation af branchen.
- Men naturligvis vil der være en række virksomheder med særlige profiler, som ikke mener sig sammenlignelige med en af virksomhederne, anfører TUR.
Det er Alex Andersen, Ølund, IAT Kemi, Esbjerg, Danske Fragtmænd, Fyn og Brdr. Thomsens Vognmandsforretning, Rødding, som har deltaget i regnestykket, som får TUR til at fastslå:
Fastansættelse
- Beregningerne afliver myten om, at vognmændene sætter penge til ved at have en lærling. Det beregnede overskud hos de fire virksomheder er faktisk mellem 106.000 og 138.000 kr. i lærlingeperioden.
Lærlingen erhverver hurtigt de nødvendige certifikater og kørekort - og inden da, er det en fordel at have et "ekstra" sæt hænder til f.eks. til at hjælpe på værkstedet eller være medhjælper på et køretøj.
Det skal ikke forglemmes, at der også ligger en stor besparelse i oplæringsomkostninger i de tilfælde, hvor virksomheden fastansætter den færdigt udlærte lærling.
UdgifterUdgifter til løn m.v. stammer fra de faktisk registrerede oplysninger herom i de pågældende virksomheder og omfatter lønnen til lærlingen og sociale omkostninger
Det første år i kontraktperioden sættes de sociale omkostninger til 12 pct. af den udbetalte løn.Det andet og tredje år af kontraktperioden sættes de sociale omkostninger til 38,75 pct. af den udbetalte løn, da der her også skal indbetales til feriegiro, pension samt søn- og helligdagsbetaling.
IndtægterIndtægterne er beregnede, og kommer altså ikke fra faktisk eksisterende posteringer i de anførte virksomheders bogholderier. Indtægterne skabes ved, at lærlingen udfører opgaver der kan faktureres til kunder og at lærlingen i forbindelse med visse arbejdsopgaver erstatter en medarbejder på almindelige vilkår, og derved sparer virksomheden for de højere lønomkostninger til den "voksne" medarbejder
Desuden udfører lærlingen udfører interne serviceopgaver på værksted (som kan ansættes til den værdi, som en arbejdsmand skulle have haft for det tilsvarende arbejde) ligesom lærlingen udløser et tilskud fra AER (Arbejdsgivernes Elevrefusion)
For virksomheder der er medlem af ATL, dækkes svendeprøvegebyret på 1.500 kr. og der ydes tilskud til lærlingens udlandsophold/studietur (dog max. 3.000,-) gennem Transportsektorens Uddannelsesfond -TSU
I de anførte eksempler er ikke medregnet sparede oplæringsomkostninger i de tilfælde hvor virksomheden fastansætter den færdigt uddannede lærling efter kontraktperiodens udløb.
Facit er, at det ikke er nogen dårlig forretning med lærlinge.
-----